Navlebrok hos kat

Min kat har en lille bule på maven ved navlen, hvad kan det være, og er det farligt?

Dyrlægen svarer:

Det lyder, som om din kat har navlebrok. Navlebrok forekommer indimellem hos katte. Et lille navlebrok regner som regel for at være en skønhedsfejl, som man ikke behøver at operere. Et sådant brok består bare af lidt fedtvæv. Hvis hullet i bugvæggen (brokporten) er lidt større, kan en del af tarmen i værste fald trænge ud. I så fald er der risiko for, at tarmen kommer i klemme, og det kræver akut operation. Bed din dyrlæge om at være opmærksom på kattens navlebrok ved næste dyrlægebesøg (f.eks. årlig vaccinering).

Symptom

En lille bule på maven. Størrelsen kan variere fra et par millimeter til flere centimeter.

Årsag

Ligesom menneskebørn har killinger en navlestreng, som giver killingefosteret næring, mens den ligger i livmoderen. Efter fødslen afsnøres navlestrengen, og der dannes en navle, men hos nogle få killinger dannes der et navlebrok. Brokket indeholder som regel lidt fedtvæv, men i visse tilfælde kan tarme og andre organer trænge ud i brokket.

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Kontakt dyrlægen, hvis det virker, som om noget trænger ud i brokket eller hvis brokket hæver og bliver hårdt.

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Synes godt om?