Tegn på sygdom
Kaniner er byttedyr, der vil gøre alt, hvad de kan for at skjule sygdom. Derfor er det vigtigt, at man reagerer hurtigt, hvis man ser tegn på sygdom hos sin kanin og kontakter en dyrlæge med det samme, så man kan få den rette vejledning og få tilset og behandlet kaninen.
Tegn på sygdom hos kaniner kan være nedsat eller helt ophørt appetit, hvor kaninen mister interessen for mad, stopper med at have afføring eller begynder at opføre sig anderledes, eksempelvis ved ikke at ville bevæge sig eller pludselig at blive urenlig. Har man flere neutraliserede kaniner, der går sammen, kan uvenskab mellem kaninerne også betyde, at den ene kanin er blevet syg.
Hvis din kanin savler eller klør sig meget i ørerne, kan det betyde, at den har problemer med sine tænder eller ører. Øreproblemer er særligt udbredt hos kaniner med hængeører. God pasning og regelmæssige sundhedstjek er den bedste måde at forebygge sygdom hos kaniner.
Ileus
Ileus hos kaniner betyder at deres tarme ikke længere bevæger sig tilstrækkeligt og deres fordøjelse er gået i stå. Det kan hurtigt udvikle sig til en smertefuld og livstruende tilstand, der allerede efter få timer uden fødeindtag er behandlingskrævende. Det er derfor vigtigt at opsøge dyrlæge med det samme.
Klassiske tegn på ileus er, at kaninen ikke vil spise, at der ikke er frisk afføring i bakken, eller at kaninen har smerter. Smerte kan komme til udtryk ved, at kaninen ikke kan finde ro, når den prøver at lægge sig, og gentagende gange rejser sig og smider sig igen, eller at den ligger og trykker maven mod underlaget. Kaniner i smerte vil også ofte have sammenknebne øjne, og i nogle tilfælde kan smerterne blive så stærke, at de skærer tænder.
Tandproblemer
Kaniners tænder vokser hele deres liv, og der er derfor behov for et jævnt slid hver eneste dag, for at forhindre at tænderne vokser sig for lange eller skæve. Spiser kaninen ikke nok hø, eller er den født med en dårlig tandstilling, kan det være umuligt for kaninen at opretholde det nødvendige slid, hvilket leder til tandproblemer.
Det er ikke muligt at undersøge kaninens kindtænder selv, så det er vigtigt at opsøge en dyrlæge, hvis man ser tegn på tandproblemer, såsom savlen, fravalg af bestemte foderemner, nedsat appetit eller vægttab.
Er der tale om forkert fodring, kan det være nok, at dyrlægen sliber tænderne og korrigerer kaninens kost, mens det i tilfælde med medfødte tandstillingsfejl kan være nødvendigt med gentagne slibninger, eller at de involverede tænder trækkes ud. Vær opmærksom på, at kaniners tænder aldrig må klippes.
Øreproblemer
Øreproblemer er særligt udbredt hos kaniner med hængeører, da det medfødte knæk på øregangen medfører en forsnævning, som kan gøre det vanskeligt for ørevoks at komme ud af øret. Ophobes der ørevoks nedenfor knækket, kan det lede til smertefulde problemer såsom brist af øregangen, mellemørebetændelse og i sidste ende neurologiske problemer og nedbrydning af knoglen i mellemøret.
Hos nogle kaniner med øreproblemer er det tilstrækkeligt med regelmæssig ørerens for at hjælpe kaninen af med ophobet ørevoks, mens andre kaniner har behov for en øreoperation. Øreproblemer kan komme til udtryk ved, at kaninen klør sig hyppigt i ørerne, ryster på hovedet, eller ved at den synes, det er træls, når man rører ved roden af ørerne. Nogle kaniner med øreproblemer får også skæv hovedholdning, hvor de konstant og ufrivilligt drejer hovedet mod den ene side.
Hvis der ses tegn på øreproblemer, bør man altid opsøge sin dyrlæge, så omfanget af problemet kan fastlægges, og kaninen kan få nødvendig behandling.
Encephalitozoon cuniculi
Encephalitozoon cuniculi, ofte forkortet E. cuniculi eller bare EC, er en lille encellet parasitær organisme, der kan inficere kaniner. Navnet lyder langt og kompliceret, men det er en vigtig sygdom at kende til, hvis man er kaninejer. Mange kaniner er nemlig allerede inficeret, når de bliver født, og selvom mange kaniner heldigvis går gennem livet helt uden symptomer, kan sygdommen komme til udtryk når som helst i kaninens liv, særligt i situationer med anden sygdom eller stresspåvirkning.
EC rammer kaniners nyrer og nervesystem. Nogle af de klassiske symptomer på EC er skæv hovedholdning, flakkende øjne, manglende balance, eller at kaninen går i ring. EC er en dødelig sygdom, hvis den er ubehandlet, men hvis man opsøger sin dyrlæge allerede ved de første tegn, og den rette behandling igangsættes, er prognosen god.
Da flere sygdomme kan give samme symptomer, anbefales det altid, at kaninen testes for EC. Dette kan gøres med en blodprøve, som sendes til laboratorie.
Parasitter
Kaniner kan som de fleste andre familiedyr blive ramt af en række forskellige parasitter, der sidder både udenpå og indeni kroppen. Udenpå er de hyppigste parasitter pelsmider, som lige kan anes med det blotte øje og normalt medfører pelstab og skæl.
De befinder sig oftest i nakken eller lige over halen på kaninen, da det er her, den har sværest ved at nå, når den soignerer sig. Derudover kan man til tider se øremider hos kaniner, som kommer til udtryk som tykke brune skorper i øregangen, der kan ses, når man kigger ned i kaninens ører. Prøv ikke at fjerne skorperne selv, da det gør ondt på kaninen.
I sommerhalvåret kan kaniner rammes af tilstanden ”fly-strike”, der opstår, når spyfluer lægger deres æg i kaninens pels eller bakke. Når æggene klækker, kan maddikerne begynde at spise af kaninen og tilstanden kan på kort tid blive meget alvorlig og livstruende. Sørg derfor altid for rene, hygiejniske omgivelser - især i varmt vejr, og hold øje med tilsmudsning af urin og afføring på kaninens bagende, da det øger risikoen for tilstanden markant.
Den hyppigste parasit, der angriber kaninen indeni er coccidiose. Den ses særligt hos unge kaniner og kan være livstruende. Symptomerne på coccidiose er diarré, udspilet bug og generel utrivelighed.
Derudover kan kaniner rammes af pinworms, der ligner små hvide sytråde på afføringskuglerne i bakken. Pinworms er normalt ikke farlige, og nyere studier viser faktisk en direkte gavnlig effekt i kaniners tarmsystem. Pinworms behandles derfor som udgangspunkt ikke, med mindre kaninen har det skidt, eller der er et stort antal orme.
Vira
Kaniner kan rammes af flere forskellige vira, hvoraf de vigtigste er VHD (kaningulsot) og myxomatose (kaninpest), der begge har høj dødelighed, er meget smitsomme og uden effektive behandlingsmuligheder. VHD findes i to forskellige varianter og giver ikke altid symptomer, men kan lede til pludselige dødsfald, ofte hos flere kaniner ad gangen. Virussen kan overleve længe uden for kaniner, så det er vigtigt ikke at anskaffe nye kaniner uden at fastlægge dødsårsagen. Myxomatose giver oftest symptomer i form af sår omkring ører, næse, mund og kønsorganer.
Begge vira kan forebygges med en årlig vaccination. Det anbefales at alle kaniner, både indendørs og udendørs, vaccineres.
