Yvonne Thomsen er en rigtig kattedame i ordets bedste forstand. Hun har selv haft kat hele livet; som barn staldkatte og som voksen også en række forkælede sofakatte. Hos Kattens Værn har Yvonne desuden arbejdet med vildtlevende katte og med velsocialiserede internatskatte, der skulle ud i nye, kærlige hjem.
Yvonne er uddannet og autoriseret veterinærsygeplejerske og har en 2-årig, international efteruddannelse i katteadfærd fra International Society of Feline Medicine. Hun har arbejdet på danske dyreklinikker siden år 2000 og har været ansvarlig for Cat Friendly Clinic-programmet på flere klinikker.
Yvonne er en aktiv foredragsholder og har skrevet utallige artikler om katte og katteadfærd til magasiner, hjemmesider og sociale medier. Hun stod også bag DyrlægeRingens Katteskole, hvor katteejere fra hele landet kom til Fyn og fik undervisning i at give sin kat den bedste livskvalitet, både sundheds- og adfærdsmæssigt.
I dag er Yvonne katteadfærdsrådgiver i Agrias app. Hun brænder for at forebygge adfærdsproblemer, f.eks. med nytårstræning, transporttræning og træning til at få et stressfrit dyrlægebesøg. Hun kan også hjælpe dig som katteejer, med at løse adfærdsproblemer, der allerede er opstået.
Læs mere om adfærdsrådgivningen