Jeg blev uddannet dyrlæge ved KVL i 2002. Efter overstået internship i Boston hos Angell Memorial Animal Hospital (WSPA) i Boston blev jeg ansat i Glamsbjerg Dyreklinik på Fyn.

Glamsbjerg Dyreklinik voksede siden fra en til fem klinikker på Vestfyn og fik navnet DyrlægeRingen, hvor jeg var medejer i 19 år.

I september 2021 solgte jeg klinikkerne og startede som Head Veterinarian i Agrias online veterinærrådgivningstjeneste. Jeg er fortsat også klinikaktiv en dag om ugen på Dyrehospitalet Heden i Herning, hvor jeg har mulighed for at fordybe mig i min store faginteresse for tandsygdomme.