Norsk skovkat

Oprindelsesland: Norge
Levealder: 10 - 13 år
Vægt: Hanner 6 - 9 kg, hunner 4 - 6 kg

Hvor kommer norsk skovkat fra?

Norsk skovkats oprindelse kan spores langt tilbage i tiden. Den danskfødte præst, Peter Clausson Friis, levede en stor del af sit liv i Norge, og sideløbende med sin præstegerning var han meget optaget af naturen. Han gav sig derfor til at beskrive de dyr, han mødte, og i 1559 var han nået til at beskrive lossen.

Han inddelte de losser, han så, i tre kategorier: ulvelosser, rævelosser og kattelosser. Måske var kattelosserne i virkeligheden de norske skovkatte? Det er meget sandsynligt, da der er mange ligheder mellem skovkatte og den norske los. De mest iøjnefaldende af disse er, at begge er højbenede, store katte med stor krave og tufser på ørespidserne.

Der er mange myter og historier om, hvordan racen opstod, men den mest accepterede teori er, at den udviklede sig gennem naturlig udvælgelse. Man begyndte på et avlsarbejde for at sikre racens fremtid i 1930’erne. Anden Verdenskrig satte dette arbejde på pause, men den norske skovkat blev officielt anerkendt som en race i 1977 og har siden da vundet stor popularitet, særligt i Skandinavien.

Hvordan er en norsk skovkats temperament og adfærd?

Tilpasning har været nøgleordet for den norske skovkat, og derfor tager de typisk ændringer med ophøjet ro. De er ofte modige og kaster sig gerne ud i noget, de ikke har prøvet før, for nysgerrigheden er ikke at fornægte hos denne race. Derfor kan du også være sikker på, at du får en ”hjælper” til alt, hvad du laver, når din skovkat er sammen med dig.

Racen er social og kan godt lide at holde sig i nærheden af sine mennesker. Nogle nyder også at have selskab af andre katte, men som alle vores tamkatte er de ikke flokdyr. Der kan altså være individuelle norske skovkatte, der har det svært med at leve tæt sammen med andre katte, som de ikke er nært knyttet til. Hvis du gerne vil have mere end én norsk skovkat, kan det anbefales at få to killinger fra samme kuld, som har været særligt glade for hinanden, leget meget sammen, sovet i tæt fysisk kontakt med hinanden osv.

Aktivering af norsk skovkat

Den norske skovkat er en mellemaktiv kat – ikke helt så magelig som f.eks. ragdoll og British shorthair, men heller ikke så aktiv som en siameser. Den kan også godt underholde sig selv i kortere perioder, men den skal stimuleres ligesom alle andre katte, især når den holdes som indekat.

Racen er kendt for at være god til at klatre. Derfor er det vigtigt, at du sørger for nogle klatre- og kradsemuligheder, hvis du holder den i lejlighed.

En norsk skovkat er også en fabelagtig jæger. Den kan snildt fange en fugl i flugt, og den holder sig sjældent tilbage, hvis der opstår en jagtmulighed. Er den indekat, kan det være fluer og andre insekter, den jager. Jagtinstinktet kan du udnytte til din fordel med fiskestangslegetøj og anden jagtleg.

Med træning kan du lære din skovkat små tricks, som f.eks. at give ”high five”. Du kan lære den at apportere et stykke legetøj. Eller måske ønsker du at lære den at gå i sele og snor, så du kan tage den med ud i sikre omgivelser, f.eks. i haven, hvor den kan få andre sanseoplevelser, end den får inde i hjemmet.

Motion, sansestimulering og opgaveløsning er også vigtigt, når du skal aktivere din norske skovkat. Aktiveringsfodring er godt til at give den mulighed for at udføre en stor del af sin naturlige jagt- og ædeadfærd.

I det hele taget er variation godt, når du skal finde på, hvordan du vil aktivere din kat i dag. Når du laver noget nyt med din kat hver dag, bliver aktiveringen ved med at være interessant for den, og det motiverer den til at deltage.

Klikkertræning i korte træningspas er en god træningsteknik til katte. Husk, at træning ikke kun kan bruges til at lære katten sjove tricks, men også til at lære den praktiske færdigheder, som f.eks. at gå frivilligt ind i transportkassen.

Det er aldrig rart at være nødt til at tvinge sin kat ind i kassen, når I f.eks. skal til dyrlægen, og med en stærk kat som skovkatten kan det betyde, at du bliver kradset eller bidt alvorligt. Men sådan behøver det heldigvis ikke at være, når du træner din kat langsomt og gradvist og giver den positive oplevelser med både transportkassen og selve transporten.

Endnu en vigtig færdighed at bruge træning til er at lære din norske skovkat – med den flotte, store pels – at det er rart at blive børstet, også på de mere ømtålelige og mindre tilgængelige steder som under ”armene” og på indersiden af lårene. Børstning skal også være en positiv oplevelse og ikke en kamp.

Norsk skovkats udseende og størrelse

Norsk skovkats krop er stor, muskuløs og kraftig, hvilket giver den et robust og kraftfuldt udseende. Den har en bred brystkasse, kraftige ben og en lang, busket hale. Norsk skovkats pels er halvlang til lang (den er en semilanghårsrace), tyk og vandafvisende, hvilket gør den velegnet til koldere klimaer. Norsk skovkats ører er store og ofte pyntet med tufter af hår på spidserne, hvilket giver den et vildt og naturligt udseende.

Den norske skovkat gennemgår en helt utrolig forvandling, når årstiden skifter fra kold til varm og retur igen. Skovkatten sætter i løbet af efteråret en tyk underpels. Jo koldere og længere vinteren er, jo tykkere og længere bliver pelsen. Samtidig med at underpelsen vokser, udvikler katten også de såkaldte "bukser", krave og skjortebryst. Kraven og skjortebrystet kan næsten ligne en løves manke.

Efter de første varme uger i foråret begynder fældningen af underpelsen, og når temperaturen når 15–20 grader, fældes næsten al ulden i løbet af få dage. På dette tidspunkt ligger de lange dækhår tæt til kroppen, og på afstand er det kun halen, der indikerer, at det drejer sig om en (semi)langhåret kat.

Yderpelsen, der også kaldes racens regnfrakke, er vandskyende, så katten kan klare sig bedre i et koldt og vådt klima. Denne specielle sammensætning af lange, vandskyende dækhår og tyk, ulden underpels er også årsagen til, at skovkatten kan leve udenfor i selv de barske, norske vintermåneder.

Norsk skovkats farver og mønstre

På nær maskefarver, chokolade, lilla, cinnamon og fawn er alle farver tilladt i standarden – med og uden hvidt.

Øjnene er enten grønne, guld eller kobber. Nogle hvidfarvede norske skovkatte kan have blå øjne eller have to forskelligt farvede øjne – ét blåt og ét i en anden farve. Dette kaldes også ”odd-eyed”.

Pelspleje på en norsk skovkat

Den norske skovkats pels kræver regelmæssig pleje, altså kæmning eller børstning en gang eller to om ugen – og mere i fældningsperioderne – så du kan fjerne de fleste løse hår og undgå, at pelsen filtrer, og at katten danner hårboller. Det er vigtigt at holde øje med, at katten ikke får filtrede knuder, som kan genere den og forhindre, at den kan bevæge sig frit. Hvis din norske skovkat kommer ud, kan den nemt samle småkviste, blade og ukrudtsfrø op i pelsen, og det kan få den til at filtre mere. Skovflåter kan også nemt gemme sig i den store pels, så det er en god idé at børste eller mærke pelsen igennem, når den kommer ind.

Nogle ejere vælger at få deres skovkat klippet om sommeren, for at den ikke skal få det for varmt.

Hvad fejler norsk skovkat?

Norsk skovkat er generelt en sund race, men som mange andre racekatte kan den have en særlig risiko for at blive ramt af forskellige arvelige sygdomme. Det skyldes bl.a., at racerene katte generelt har en mindre pulje af gener at føre videre end huskattene, som formerer sig meget mere tilfældigt og derfor sjældnere får ført uheldige gener videre til næste generation.

Blandt de sygdomme, som en norsk skovkat risikerer at få, er:

• Hypertrofisk kardiomyopati (HCM): En arvelig hjertelidelse. Hos katte med HCM er hjertemuskulaturen fortykket, så den mængde blod, som hjertet kan pumpe, bliver mindre. Det kan give en øget tendens til at danne blodpropper. Heldigvis arbejder opdrætterne på at mindske forekomsten af sygdommen ved at få hjertescannet deres avlskatte og undgå at avle videre på katte med lidelsen.
• Hofteledsdysplasi (HD): En arvelig lidelse, hvor hofteleddet bliver ustabilt. Der gøres heldigvis også et stort stykke avlsarbejde, bl.a. via røntgenundersøgelser af avlskatte, for at undgå dette helbredsproblem.
• Glykogenlagringssygdom (GSD): En arvelig sygdom, der påvirker kroppens evne til at lagre og bruge glykogen, hvilket kan føre til muskelsvaghed og andre alvorlige symptomer. Der findes en gentest, som kan finde de katte, der bærer sygdommen, så man kan tage dem ud af avlen.

Køb af norsk skovkat-killing

Vælg en opdrætter, som er opmærksom på både racens fysiske sundhed og adfærdsmæssige trivsel, og som kan give dig råd og støtte til, hvordan du skal passe din norske skovkat. Hvis du ønsker en mere uvildig rådgivning før købet, kan du kontakte din dyreklinik eller en uddannet katteadfærdsrådgiver.

Før du køber killingen, kan du bede opdrætteren om at se kuldet, så du kan danne dig et indtryk af, hvordan de ser ud. Er de rene og pæne, har de klare øjne, rene ører, og viser de ingen tegn på diarré eller lignende? Bed gerne om at se morkatten – og helst også faren, hvis det er muligt – for at se, hvordan de ser ud, og hvordan deres temperament er.

Spørg gerne, om forældredyrene er screenet for arvelige sygdomme som f.eks. hypertrofisk kardiomyopati og hofteledsdysplasi.

Spørg også, om opdrætteren er begyndt at træne din kommende bedste ven til at have det godt med f.eks. at blive børstet, at få børstet tænderne og at komme ind i sin transportkasse. Når opdrætteren har lagt et godt træningsfundament, bliver det meget lettere for dig at overtage og vedligeholde træningen resten af din kats liv.

Tre ting, du skal vide, inden du køber en norsk skovkat

1. Viljefast sjæl: Der skal typisk en del til at hyle den norske skovkat ud af den. Derfor skal du være klar over, at der følger et ganske viljefast sind med. Den gør, som den vil, når den vil det – som så mange katte.
2. Fælde, fælde, fælde: Norsk skovkat er en race, der gennemgår et enormt pelsskifte mellem den varme og kolde sæson, så du må forvente, at den fælder en del. Du skal ikke gemme støvsugeren og fnugrullen alt for langt væk. Hvis du ikke har tid eller kræfter til regelmæssig pelspleje, er det ikke en norsk skovkat, du skal vælge.
3. Klatrebehov: Racen er en legendarisk klatrer, og den kan rigtig godt lide det. Det er derfor vigtigt, at du giver din norske skovkat mulighed for at få dækket det behov – også selvom den er indekat. I det hele taget er det godt at berige miljøet til din kat, ligesom man gør for tigeren i zoo.

De tre bedste egenskaber ved en norsk skovkat

1. Omstillingsparat: Her får du en kat, der tager tingene med ophøjet ro. Den lader sig ikke sådan gå på af små ændringer, og det gør den til en populær familiekat, hvor der er en mere omskiftelig hverdag.
2. Følger dig i tykt og tyndt: En norsk skovkat er en rigtig ven for livet. Den vil gerne være, hvor du er – nogle gange også lige foran dine ben, når du løfter tunge ting. Den nyder selskab og leg. Den har et venligt og tolerant temperament, så den er ofte også god til børn.
3. To katte i én: Det kan nærmest virke, som om man får to katte i én, fordi der er så stor forskel på den norske skovkats smukke udseende fra sommer til vinter. Det er en sjov forvandling, som gør disse katte helt særlige.

Vil du vide mere om andre populære racer?

Vi har samlet en liste med de mest populære katteracer, så du kan blive klogere på racens behov, styrker, udfordringer, og du kan finde din bedste firbenede ven!

Gå til raceoversigten