Opdrætternes forsikringsselskab
Agria er opdrætternes forsikringsselskab, og vores avlsforsikringer giver dig en helt unik dækning. Vores avlsforsikringer giver tryghed til dig, som er opdrætter under Felis Danica eller en anden, af Agria, godkendt organisation, hvis avlsplanerne ikke helt går, som du havde ønsket det.
Kejsersnit og fødselskomplikationer
Udover det kejsersnit vi dækker på selve sygeforsikringen, dækker vi et ekstra kejsersnit på avlsforsikringen. Vi dækker også udgifter til fødselskomplikationer.
Kejsersnit dækkes, hvis:
- Hunkatten ikke tidligere er blevet forløst med kejsersnit.
- Hunkatten beviseligt ikke kan føde selv efter relevant fødselshjælp udført af dyrlæge.
Fertilitetsudredning
Hvis din hankat mistænkes for at være infertil, eller hunkatten ikke bliver drægtig efter parring med flere fertile hankatte, kan du få erstatning til fertilitetsudredning. Se vilkår for dækning og begrænsninger.
Erstatning ved tabt avlsevne
Har du tegnet Agria Avl Livsforsikring, har du mulighed for at få udbetalt livserstatningen, hvis din kat mister sin avlsevne. Forsikringen skal tegnes, før katten er seks måneder, eller også skal katten have efterladt et kuld killinger i den tid, den har haft denne tillægsforsikring.
Dyrlægebehandling af dine killinger
Her får du som opdrætter dækning i forbindelse med killingekuld. Med Agria Avl Sygeforsikring på din hunkat får du dækket dyrlægebehandling af killinger helt fra fødslen, og indtil de flytter hjemmefra - dog senest til de bliver 16 uger. Samlet dækning for hele kuldet er 20.000 kr., og det kommer oven i hunkattens dækning på sygeforsikringen. Hele kuldet omfattes af én selvrisiko, som er den samme, som du har valgt på hunkattens sygeforsikring.
Skjulte fejl - erstatning efter salg af killing
Agria Skjulte Fejl
Denne dækning er inklusiv i Agria Avl Sygeforsikring, men kan også tegnes separat. Forsikringen erstatter, hvis du som opdrætter sælger en killing med en skjult fejl. Forsikringen tegnes for killinger under 16 uger (dog inden de flytter hjemmefra) registreret under Felis Danica eller en anden, af Agria, godkendt organisation.
Agria erstatter dyrlægebehandling for en skjult fejl for op til killingens salgspris, og yderligere erstattes killingens salgspris, hvis killingen dør eller bliver aflivet pga. en skjult fejl. Forsikringen er derfor både en livs- og sygeforsikring med erstatningssum svarende til killingens salgspris (maks. 15.000 kr. pr. killing). Sælger du killinger til over 15.000 kr., kan du tilkøbe op til 5.000 kr. i ekstra dækning. Skjulte fejl på killinger til en avlsforsikret hunkat er dækket frem til, de bliver 2 år og 4 måneder gamle. Beholder du selv en killing af eget opdræt, er den selvfølgelig også omfattet af forsikringen.
Hvad er en skjult fejl?
Med en skjult fejl mener vi en sygdom eller defekt, der er begyndt at udvikles, inden killingen bliver leveret til ny ejer, men som ikke tidligere har udvist symptomer. Sygdommen/defekten må ikke være opdaget til sundhedsundersøgelsen, umiddelbart før du solgte killingen. Er det noget, der burde være blevet opdaget af dyrlægen til sundhedsundersøgelsen, umiddelbart før du solgte killingen, er det ikke en skjult fejl.
Eksempler på en skjult fejl
- Medfødt mellemgulvsbrok
- Medfødt hjertefejl (f.eks. PDA - Persisterende Ductus Arteriosus)
- Medfødt nyredefekt
- Giardia (parasit med inkubationstid på 7-12 dage)
Eksempler, der IKKE er en skjult fejl
- Hofteledsdysplasi (HD)
- Kryptorkisme
- HCM
- Navlebrok
- Patellaluksation
Godt at tænke på - når killingen flytter hjemmefra
- Killingen fødes.
- Til dyrlæge med diarré.
- Til dyrlæge med brækket ben.
- Killingen flytter hjemmefra. Den har tegnet sygeforsikring inden.
- Killingen er fortsat dækket på sin egen sygeforsikring - uden forbehold for det den fejlede hos opdrætter.
Når killingen flytter hjemmefra
Tegner dine killingekøbere sygeforsikring inden levering af killingen (det skal dog være før, den fylder 16 uger), så betragter vi den som uafbrudt sygeforsikret og dækker dermed eventuel sygdom eller skade, der er opstået i den tid, den boede hos dig - hvis bare hunkatten er avlssygeforsikret. Er killingen ikke sygeforsikret, før den flytter hjemmefra, vil den eventuelt få forbehold for det, den har fejlet hjemme hos dig, samt for det den når at fejle, inden killingekøber får tegnet sygeforsikringen. Desuden får killingen nogle helt unikke dækninger, når killingen sygeforsikres, inden den bliver 6 måneder!Læs mere om fordelene ved at sygeforsikre din killing før 6. mdr.
Fordele ved sygeforsikring før 6. mdr.
- Receptpligtig medicin og genoptræning
- Sygdom og skader i hofter og knæ
- Tandresorption/FORL
- Dækning til tilbageholdte og fraktur af mælketænder samt fejlbid.
- Skjulte og medfødte fejl og meget mere...
Agria Breeders Club (ABC)
Er du gået glip af vores opdrætterklub? Den er både for katteopdrættere og hundeopdrættere. Som medlem får du invitationer til foredrag, killinge- og hvalpepakker og eksklusive tilbud. Læs mere om Agria Breeders Club.
Få en personlig rådgiver!
Er du opdrætter, så sørger vi for, at du får tildelt din helt egen personlige rådgiver. De kan hjælpe dig med at tegne en skræddersyet forsikring, som passer præcis til dig og din kat - og så tager de også telefonen uden for normal kontortid.