For det utrænede øre kan det måske lyde ens, når katte miaver, men hver enkelt kat har faktisk sit helt eget register, der også er bestemt af race. Nogle katteracer er f.eks. kendt for at være mere højlydte i deres kommunikation, mens der også er nogle, som nærmest hvisker – de åbner munden som for at miave, men de siger ikke rigtig noget.
Kattens forfader, den afrikanske vildkat, bruger ikke miaven som en del af dens kommunikation med andre voksne katte. Det at miave er en adfærd, vi ser hos den domesticerede kat, og er egentlig et levn fra killingetiden, hvor miaven kunne udløse mad og drikke eller lidt opmærksomhed. Det er derfor plausibelt, at det er derfor, den domesticerede kat fortsat bruger denne adfærd, da den kan få samme fordele ud af den.
Nogle katte ”snakker” altså mere end andre, og kattene er også hurtige til at finde ud af, at de måske får noget ud af at miave. Du kan derfor lige overveje, om du selv har været med til at lære din kat, at det er smart at miave. Der kan dog også være andre årsager.
Hvorfor miaver min kat hele tiden?
Udover at nogle katte snakker med os, fordi de synes, det er hyggeligt eller vil opnå noget, kan der også være andre grunde til at en kat miaver meget:
- Katte med forhøjet blodtryk, forhøjet stofskifte eller senile katte kan miave rigtig højt og længe, og de kan lyde meget ulykkelige, når de miaver. Forhøjet blodtryk og forhøjet stofskifte kan heldigvis behandles.
- En hunkat i løbetid kan også miave højt for at kalde hankatte til sig. Er det derfor en adfærd, du oplever, kommer retur i perioder med omkring 3 ugers mellemrum og varer en uges tid, så er det måske løbetiden, der er synderen. Her er løsningen neutralisering, hvis ikke katten skal bruges til avl.
- Katte kan også miave, fordi de ganske enkelt keder sig og er frustrerede over ikke at få deres naturlige behov for aktivering tilgodeset. Her er det nødvendigt at undersøge, hvad der ligger til grund for problemet, så det kan løses.
Hvis du oplever, at din kat pludselig miaver meget eller generelt ændrer adfærd, så bør du kontakte dyrlægen, som kan hjælpe dig med at finde årsagen. Hvis det handler om et adfærdsmæssigt problem, så kan en katteadfærdsrådgiver være løsningen.