En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at under halvdelen af alle katte bliver regelmæssigt vaccineret eller kommer til dyrlæge, hvis de bliver syge.

Hvad kan være årsag til at katten ikke kommer til dyrlægen?

  • Nogle har måske stadig den opfattelse, at det ”bare” er en kat. Hvis der ikke er betalt penge for katten, så vil man måske heller ikke ofre så meget på den.
  • Det kan være stressende for katten (og derfor også ejeren) at komme til dyrlægen.
  • Mange katte er ikke sygeforsikrede.
  • Katte er gode til at skjule tegn på sygdom.
  • Katteejere er ikke informeret om vigtigheden af regelmæssigt sundhedseftersyn.

Hvorfor er det så vigtigt med det sundhedseftersyn?

Katten er et dyr, der i naturen overlever alene. Den jager alene og er både et rovdyr og et byttedyr. Derfor vil den gøre alt for ikke at vise tegn på svaghed eller sygdom. Dette betyder, at det kan være meget svært som ejer at vurdere, om katten er rask. F.eks. vil en kat med dårlige tænder fortsætte med at spise, selvom det gør ondt. En kat med gigt viser ikke nødvendigvis tydelige tegn på smerte, men ligger måske mere stille og ligner en, der sover.

Dyrlægen ser på katten med andre øjne, end du gør, og kan stille de rigtige spørgsmål. Dette er med til at gøre dig opmærksom på, hvad du skal holde øje med derhjemme.

Hvad undersøger dyrlægen ved et årligt sundhedseftersyn?

Ved et sundhedseftersyn vil dyrlægen altid lave det, man kalder en klinisk undersøgelse. Her vil dyrlægen undersøge:

  • Tænderne for tandsten og det man kalder FORL. FORL er en sygdom i kattens tand, hvor tanden langsomt nedbrydes ved tandkødsranden. Dette er en smertefuld proces, men katten stopper ikke nødvendigvis med at spise.
  • Øjnene skal være klare uden at løbe eller virke generede. Pupillerne skal være ens i størrelse og trække sig sammen/udvide sig alt efter lyset. Ældre katte kan blive blinde på grund af forhøjet blodtryk. Dette lægger man ikke nødvendigvis mærke til derhjemme, da katte er gode til at finde rundt uden at kunne se, men det giver smerter at have forhøjet tryk i øjet.
  • Ørerne skal være rene og uden meget ørevoks. Hvis katten virker generet i øret, eller der er kaffegrums-lignende ørevoks, kan det være på grund af øremider.
  • Næsen skal være tør og uden flåd. Flåd fra næsen og løbende øjne kan være tegn på katteinfluenza. Dette er en sygdom, man kan vaccinere imod.
  • Pelsen skal være ren, blank og uden filter. Kattens pels kan hurtigt komme til at se strittende ud, hvis katten ikke er helt rask. Pelsfilter kan være tegn på gigt, eller at katten er overvægtig og ikke kan nå sig selv nogle steder, hvor den så ikke kan soignere. Nogle katte kan slikke pelsen af sig, det kan både være pga. smerter, stress eller hudsygdomme. Huden skal være uden skæl, rødme og sår. Her vil man også se efter tegn på lopper og flåter.
  • Hjerte og lunger: Vejrtrækningen skal være regelmæssig og ubesværet uden rallen eller hvæsen. Hjerteslaget skal være rytmisk. En mislyd på hjertet kan være tegn på hjertesygdom, og det kan være en god idé at få hjertescannet din kat. Besværet vejrtrækning eller hoste kan også være tegn på astma.
  • Lemmer og led: Alle fire ben skal kunne bøjes og strækkes uden tegn på smerter. Her vil dyrlægen spørge til din opfattelse af kattens bevægelser og ændringer i bevægelsesmønsteret. Ændret bevægelsesmønster kan nemlig være tegn på gigt. Der er ikke altid, katten har lyst til at bevæge sig så meget i konsultationen, så det kan være en god idé at filme din kat derhjemme, når den går rundt, sætter sig, lægger sig og springer op og ned, dette kan du så vise dyrlægen.
  • Abdomen (maveregionen) skal ikke føles spændt og hård. Her kan dyrlægen også mærke om bl.a. nyrer, blære og tarme føles normale.
  • Vægt: Dyrlægen vil veje din kat, notere vægten i kattens journal, og vurdere om din kat er overvægtig. Det er vigtigt at følge din kats vægt nøje både for at tage hånd om evt. overvægt, men også fordi vægttab kan være det første tegn på sygdom. Et vægttab på bare 4% kan være tegn på sygdom, men det er ikke nødvendigvis et vægttab, der kan ses med det blotte øje.
  • Adfærd: Dyrlægen vil spørge ind til ændringer i din kats adfærd. Det kan være ændringer i æde og drikkelyst, ændringer i social adfærd eller andre ændringer, du har bemærket i din kats adfærd derhjemme.

Når dyrlægen har lavet et grundigt eftersyn af din kat, og I har talt sammen om, hvordan det går med katten, er konklusionen forhåbentligt, at din kat er sund og rask. Det kan dog være, at dyrlægen vurderer, der er noget, som skal undersøges nærmere f.eks. ved blod- eller urinprøve, røntgen eller andet.

Mange sygdomme vil kunne behandles, hvis de bliver opdaget tidligt. Fra killing til 8-9 år anbefales årligt sundhedseftersyn, derefter anbefales halvårligt eftersyn.

Ved at få foretaget regelmæssige sundhedseftersyn på din kat gør du dit bedste for, at din kat skal leve et langt og sundt liv.