Rylle derimod er slet ikke en kælepotte på samme måde. Hun ligger sjældent på skødet og er meget tilbageholdende, hvis man kæler hende uden at bede om lov. Hun vil faktisk helst kun kæles, når hun selv inviterer til det. Hun er egentlig en daglig påmindelse om, at det måske er en god ide at kigge en ekstra gang på sin kat, inden man kæler den, for at se om den egentlig har lyst.
Forskere fra Battersea Dog and Cat home og fra Nottingham Trent University i England har kigget nærmere på det her med, hvordan katte viser, om de vil kæles eller ej, og hvad det betyder for relationen mellem katte og mennesker, hvis katten får lov at invitere til kæl i stedet for ’bare’ at blive kælet. Det har udmundet i en vejledning i, hvordan man kan give sin kat ’choice and control’ (’valg og kontrol’) i kælesituationen. Det vil jeg skrive lidt om her.
Hvordan ved du, om din kat vil kæles?
Katte er faktisk rigtigt gode til at vise, om de vil kæles eller ej. Elvis viser det meget tydeligt ved direkte at opsøge kontakt og smide sig på ens skød storspindende. Men man behøver ikke at have sådan et hængetræ som Elvis for stadig at kunne se, om ens kat vil kæles eller ej.
Rylle plejer at invitere meget fint til det. Hvis hun går rundt, vil hun nærme sig med løftet hale, hun vil blinke venligt til mig og direkte miave til mig. Og hvis jeg holder hånden frem, vil hun stryge sig mod min hånd og derved bede om at blive kløet på kinder og i panden. Hvis hun ligger i f.eks. sofaen, vil hun igen blinke og kalde og måske rulle rundt på ryggen og strække poterne ud mod mig.
Alt sammen venlige sociale signaler fra katten der siger, at nu vil den gerne interagere, og man må gerne nusse den.
Hvordan kan man se, at katten ikke har lyst til kæl?
Katten kan også vise, at den ikke har lyst til kæl, både på afstand og når man kæler med den. Rylle viser tydeligt, hun ikke gider kæl, hvis jeg nærmer mig og måske rækker hånden frem mod hende:
Hun vil sænke blikket lidt i stedet for at blinke venligt, og hvis hun kan, vil hun trække sig væk fra hånden eller bare gå (eller løbe!) sin vej. Hvis jeg er så formastelig, at jeg alligevel kæler hende, vil hun ofte hurtigt vaske de steder, jeg har rørt hende, og det kan sitre ned langs ryggen på hende. Og hun spinder ikke, blinker heller ikke eller miaver til mig.
Alt dette er meget fint kattesprog, der siger, at ’lige nu har jeg ikke lyst til kæl’.
Katte kan også invitere til kæl og hygge sig med det, men så efter et stykke tid ikke have lyst mere og sige stop. Her skal man kigge efter, om katten bliver mere stille og holder op med at spinde, om den måske stivner lidt, eller det sitrer i pelsen, der hvor man har rørt, om den vender sig om og kigger på ens hånd eller hurtigt vasker, der hvor man har kælet, om ørerne vender sig lidt ud til siden, eller om halen begynder at bevæge sig ’irriteret’.
Alt dette er tegn på, at nu må man egentlig godt holde op med at kæle den. Og det er noget, jeg synes, man skal respektere (selvom det kan være svært – de er jo bare så superbløde og dejlige!). Vi gider jo heller ikke altid kæl og kram hele tiden.
Bed om lov
Forskerne fra England har sat en vejledning op for, hvordan man kan lade sin kat bestemme farten, når man kæler den. Vejledningen hedder meget passende ’CAT’. Dette står for, om man:
- Lader sin kat vælge (’Choose’), om den vil kæles.
- Løbende holder øje med (’pay Attention’), om katten med sit kropssprog viser, at den stadig nyder at blive kælet, eller om den hellere vil have, man holder op.
- Rører (’Touch’) katten de steder, den godt kan lide at blive kælet.
I forbindelse med kattens valg skal man netop lade katten invitere til kæl (som jeg prøver at gøre med Rylle). Eller, hvis man nu egentlig har lyst til at kæle sin kat, så lige spørge om lov først. Det kan man gøre ved at holde en finger eller hånd frem mod katten.
Hvis katten gnider sig mod hånden, så har man fået lov til at kæle. Mens hvis katten omvendt viser nogle af de tegn, jeg har beskrevet for Rylle herover, så skal man nok vente til en anden gang med at kæle den. Og i det hele taget lade katten være, hvis den nu har gang i noget andet, f.eks. sove eller spise.
Mens man kæler sin kat, er det vigtigt, at man løbende holder øje med kattens kropssprog. Hvis den begynder at vise tegn på, at den ikke har lyst til mere kæl (som beskrevet herover), så skal man respektere det og holde op.
Og endelig skal man tænke lidt over, hvor man rører sin kat. Langt de fleste katte elsker at blive nusset på kinderne, i panden og under hagen. Mens mange katte ikke er vilde med at blive rørt på halen og ved basen af halen, på poterne og på maven. Og er sådan lidt ’både og’, når det kommer til resten af kroppen.
Dette er naturligvis gennemsnit og gælder ikke for alle katte. F.eks. elsker Rylle at blive nusset på maven – når hun selv inviterer til det! Men generelt skal man nok prøve at undgå specielt maven, idet mange katte kan finde på at bide og kradse, hvis man rører dem der.
CAT giver bedre relationer
Forskerne fra England har også fundet ud af, at hvis man følger CAT-vejledningen, så vil man i gennemsnit have et bedre forhold til sin kat. Katte viser generelt mange flere venlige og indbydende signaler, hvis de selv får lov at bestemme farten, når man kæler med dem.
Og omvendt så forskerne, at når retningslinjerne ikke følges, er der større sandsynlighed for at katte angriber dem, der prøver at kæle med dem uden at få lov. Så egentlig er det jo total win-win at følge CAT-retningslinjerne: Man giver sin kat mere frihed til selv at vælge, og man får et bedre og tættere forhold til den!
Dermed ikke sagt at det ikke er svært altid at lade katten bestemme selv. Selv med mine bedste intentioner synes jeg altså, at det nogle gange er svært at holde fingrene fra Rylle, selvom hun viser mig, hun ikke har lyst – hun er jo bare så blød og kær!
Så selv når man er katteadfærdskonsulent, kan det nogle gange være svært at gøre tingene helt rigtigt! Men jeg prøver – og jeg håber, denne artikel også har givet dig lyst til at prøve at lade din kat fortælle dig, at den gider kæl.