Denne skala er tiltænkt hundeejere, der ønsker at følge med i deres hunds lortevaner. Beskrivelserne og billederne hjælper dig med at vurdere, hvor på skalaen din hund ligger, hvilket er vigtigt i den daglige overvågning af hundens fordøjelsessundhed.
Skalaen går fra 1-6, og der er et billede, beskrivelse, potentielle årsager og actionspoints til alle seks trin. Skalaen er udviklet af vores dyrlæge, Mogens Brix.
Trin 1: Meget hård, tør afføring
- Beskrivelse: Meget hård, tør og ofte helt segmenteret i individuelle kugler. Ingen rester efterladt på jorden, når de samles op. Ofte udstødt som individuelle kugler. Det kan være svært for hunden at passere og komme af med afføringen.
- Potentielle årsager: Dehydrering og/eller forstoppelse.
- Action: Kontakt dyrlæge for vejledning. Det kan med fordel være en digital dyrlæge, da det ofte kan klares i hjemmet.
Trin 2: Fast, velformet afføring
- Beskrivelse: Fast, men ikke hård, velformet og bevarer sin form, når den tages op. Segmenteret udseende. Det er nemt at samle op og efterlader kun meget få eller ingen rester på jorden.
- Potentielle årsager: Dette betragtes som den ideelle afføringskonsistens, hvilket indikerer en afbalanceret fodring og sund fordøjelse.
- Action: Fortsæt den aktuelle fodringsprocedure.
Trin 3: Blød, formet afføring
- Beskrivelse: Blød, men holder stadig sin form. Kan efterlade nogle rester på jorden, når det tages op.
- Potentielle årsager: Milde foderændringer, for stort indtag af godbidder, mild fordøjelsesforstyrrelse eller lidt højere væske indhold i foderet (større andel vådfoder i den daglige foderration).
- Action: Kontakt dyrlæge for vejledning. Det kan med fordel være en digital dyrlæge, da det ofte kan klares i hjemmet.
Trin 4: Meget blød, næsten uformet afføring
- Beskrivelse: Afføringen er meget blød, afsættes i toppe/bunker og kan spredes. Den er stadig solid, men mangler struktur. Meget fugtigt (vådt); efterlader rester og mister form, når den tages op.
- Potentielle årsager: Foder skift, mild mave-tarmbesvær, stress eller indtag af koncentreret foder med lavt fiber indhold over længere periode.
- Action: Kontakt dyrlæge for vejledning. Det kan med fordel være en digital dyrlæge, da det ofte kan klares i hjemmet.
Trin 5: Flydende afføring kun lidt struktur
- Beskrivelse: Afføringen næsten flydende og kun lidt tekstur, uden fast form og kan indeholde spor af blod. Det er svært eller umuligt at samle op.
- Potentielle årsager: Alvorlig fordøjelsesforstyrrelse, infektion, allergier eller anden alvorlig mave-tarmlidelse
- Action: Kontakt dyrlæge for vejledning og eventuel behandling på fysisk klinik. Det kan med fordel være en digital dyrlæge til en start.
Trin 6: Vandig diarre med blod
- Beskrivelse: Afføringen er helt flydende, vandig uden nogen form for tekstur, indeholder spor af blod eller helt opblandet af blodigt indhold. Umulig at samle op, fremstår som en helt flad væskesamling.