Hunde i Danmark er i fare for at blive smittet med fransk hjerteorm. Problemet er størst i hovedstadsområdet, men der er efterhånden registreret tilfælde af smitte i hele landet.
Smittefaren er dog stadig størst i hovedstadsområdet, da det er her, der er tættest befolket. Ormetrykket er derfor markant højere i denne del af landet. Hvis en hund er smittet med fransk hjerteorm, kan den blive alvorligt syg, og den altoverskyggende faktor for en god prognose er tidlig diagnostik og rettidig behandling.
Fransk hjerteorm kan ikke forebygges
Det er svært at forebygge smitten, da rundormen overføres til hunde via snegle, og man kan ikke vaccinere sin hund mod parasitten. Derfor er det vigtigt at holde øje med symptomer, selvom det kan være svært.
Symptomerne på fransk hjerteorm kan forveksles med mange andre sygdomme. De hyppigst forekommende symptomer stammer fra luftvejene, eksempelvis hoste og vejrtrækningsbesvær, men derudover kan det også være vægttab, nedsat appetit, opkast, diarre, røde pletter ved slimhinderne, anæmi samt generel nedstemthed. Vi anbefaler, at man taler med sin dyrlæge om smitterisikoen i lokalområdet og eventuelt får undersøgt afføringsprøver fra sin hund.
Fakta: Ormens livscyklus
- Ormen overføres til hunde via snegle.
- Snegle spiser inficerede hundes afføring, der indeholder larver fra ormen, og bliver smittebærere.
- Når hunden spiser en snegl med larver, borer de sig ind i hundens tarmvæg, og bliver via blodkar ført op til hjerte og lunger, hvor de færdigudvikler sig til orm.
- Ormene lægger æg - voksne orme kan lægge flere tusind æg dagligt. Når æggene klækkes vandrer larverne ud i luftvejene og kan forårsage vejrtrækningsbesvær.
- Der går mellem 30 og 60 dage fra hunden spiser sneglen, til man kan finde larverne i hundens afføring og derved konstatere smitten.
- Ormen smitter ikke direkte fra hund til hund. Al smitte foregår gennem en mellemvært (snegle).
