Teenagetiden er en vigtig del af din hunds liv – ligesom i hvalpetiden, er der meget der skal læres og opleves for første gang, ikke mindst på grund af de mange fysiske og hormonelle forandringer. Tålmodighed er kodeordet også i denne periode. Det, du investerer i denne tid, får du tifold tilbage!

Hvornår bliver hvalpen unghund?

At gå fra hvalp til unghund er en proces, der starter på forskellige tidspunkter hos forskellige hunde. Oftest vil det starte, fra din hund er ca. 8 måneder. Hos nogle hunde varer det helt frem, til de er over to år. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, men er en gradvis proces.

Medmindre du er forberedt, kan det godt tage modet lidt fra en når man pludselig ser sin hvalp ændre adfærd. Derfor er det vigtigt at være forberedt. I starten er alt så nemt – din hvalp er tæt knyttet til dig, og du skal næsten ikke arbejde for at få og holde kontakt til den. Men nu, mens din hvalp modnes, vil den begynde at vise interesse for andre ting. Det er stadig vigtigt, at din hund får masser af positive oplevelser og skånes for voldsomme hunde, der muler den eller skælder ud. Jo flere gode oplevelser din hund får med andre hunde, jo lettere får den ved at komme sig over skræmmende episoder, der giver den en dum oplevelse.

Teenagetæven

Tæverne vil opleve deres første løbetid. Det kan dukke op fra seks-måneders alderen – men nogle hunde kommer først i løbetid, når de er over 12 måneder, så det kan variere en del. Nogle er ganske upåvirkede af løbetiden, mens andre kan ændre adfærd. De kan blive lidt forsigtige, usikre og gøende, mens de ofte med alderen kan blive mere selvstændige, udforskende og søger væk fra familien for at løsrive sig (og finde en parringspartner).

Som førstegangshundeejer forventer mange, at det er et stort blodbad, men virkeligheden er ofte en helt anden. Det vil naturligvis medføre lidt ekstra gulvvask under løbetiden, og der skal vaskes tæpper, hvis hunden må være i møblerne. De fleste tæver bløder ikke så meget, men de kan have lidt svært ved at gøre sig ordentligt rene første gang, de er i løbetid. Som så meget andet er det også noget, de skal lære. Hvis løbetiden bliver et stort problem for dig, kan du købe et par løbetidsbukser, som din hund kan få på. Du skal være opmærksom på at de forhindrer hunden i at (lære at) gøre sig ren. Nogle hunde er mere sarte end andre, og du kan risikere, at du har en hund, der bliver påvirket af, at den ikke kan gøre sig ren. Derfor: Hvis du kaster dig ud i bukse-scenariet, må du forvente, at du må vaske hende bagi, da hun ikke selv kan gøre sig ren. Når første løbetid er ovre, har hunden som regel lært at gøre sig ren, og det vil være minimalt, hvor meget det sviner.

Under løbetiden kan tæver være lige så vilde efter at finde en partner at parre sig med, som hanhunde er. Lad derfor aldrig din løbske hund ude af syne, når I går tur. Stol aldrig på dens lydighedsegenskaber, når den er i løbetid, og prøv så vidt muligt at lufte den i line eller på indhegnede arealer, hvor du er sikker på at være helt alene. Det kan nemlig være lidt af en udfordring hvis I møder en løs hanhund, når du har en tæve i løbetid.

Mange oplever, at hunden falder lidt mere til ro i en kort periode efter første løbetid. Når den næste løbetid nærmer sig, er det som om, der kommer en ny periode, hvor hunden så bliver mere aktiv igen og kan virke lidt forvirret. Nogle kan pludselig finde på at gøre andre ting, end de plejer – fx tage en sofapude eller være mere urolig når den er alene hjemme. Andre viser det ved, at de ikke er helt så samarbejdsvillige til hverdag – bliver lidt ”døve” og glemmer de faste regler. Efter den anden løbetid bliver den igen lidt mere rolig – så det er jo noget at se frem til, hvis du har en meget aktiv hunhund!

Teenagehannen

Hos hanhunden er de fysiske ændringer ikke så markante, som når tæven kommer i løbetid. Hormonniveauet (testosteron) stiger gradvist. Ændringer ses ofte ikke før din hanhund er ca. 7-10 måneder gammel. Her bliver han fysisk klar til at parre tæver, men rent mentalt er han stadig langt fra voksen. Din hanhund vil begynde at få halen i sky og skyde brystkassen frem. Han vil få brug for at markere sit territorium, han begynder at lette ben samtidig med, at han finder ud af, at verden er fyldt med de skønneste hunhunde.

I denne tid oplever mange hundeejere, at deres hanhund begynder at ”hoppe på” hvad som helst, han møder. Lufteturen bliver tidskrævende, da hver eneste lille tisseplet skal undersøges grundigt. Skulle han være så heldig, at en løbsk tæve har tisset et sted, kan han få det meste af en formiddag til at gå med at snuse og slikke på græsstrå.

Det er nu, at han begynder at tage form til den dejlige, maskuline hanhund, du har drømt om. Når han leger, bliver det ofte mere voldsomt og med mere lyd på. Han vil måske begynde at udfordre nogle af de hanhunde, I møder på jeres ture. Sørg for at holde et vågent øje, når din hund leger, så situationen ikke udvikler sig til slagsmål. Specielt hvis to unghunde mødes, kan det kamme over. Det går typisk nemmere, hvis det er en moden og selvsikker hanhund, din unghund prøver kræfter med.

Hvis I har tæver i nabolaget, vil deres løbetider påvirke den spirende unghund. Måske holder han op med at spise og ligger ved døren og sukker. I disse perioder kan det være svært at få en god stabil kontakt med din han(ung)hund. Det er en stressende og krævende tid for ham, og du bør have det med i dine overvejelser, så du ikke forventer for meget af ham i disse perioder.

Hold hovedet koldt og hjertet varmt

Unghundeperioden kan være en udfordring både for dig og din hund. Det er en periode i din hunds liv, som I begge kommer nemmest igennem, hvis du er godt forberedt. Vi har jo alle været teenagere engang, så du ved selv lidt om, hvad der kan vente dig af udfordringer i denne periode. Du vil sikkert opleve situationer, hvor pulsen stiger en anelse. Du vil opleve, at din normalt meget kontaktsøgende hund pludselig flytter sit fokus fra dig til alt muligt andet. Din lille, søde hvalp vil nu begynde at teste sine omgivelser for at se, hvor grænserne går – præcis som vi kender det fra børn.

Fuld af energi

Unghunde er friske, frække og fulde af energi. I takt med at hormonniveauet stiger, begynder din unghund også at få brug for mere fysisk aktivering og mental stimulering. I hvalpetiden var det vigtigt, at hvalpen ikke fik for meget (overdreven) fysisk motion, men nu er unghunden klar til fysiske udfordringer! Den kan ikke nøjes med den sædvanlige tur rundt i kvarteret eller i parken og lidt fodersøg i haven. Den skal ud at løbe krudtet af sig og have godt gang i hjernecellerne. Gå ture forskellige steder, hvor din retriever kan løbe rundt i et varieret terræn. Gå nye ruter, og gør turen underholdende ved at lokke hunden op på sten eller træstammer og lær den at springe over små forhindringer. På den måde styrker du ikke kun din hunds selvtillid og kropsbevidsthed, du er samtidig med til at styrke jeres forhold til hinanden.

Sårbar, forvirret og spøgelsesalder

Selvom der er fuld fart på hele tiden, skal du være varsom med, hvordan du håndterer din hund i unghundeperioden. Hormonpåvirkningen er forskellig fra hund til hund, men mange oplever, at deres unghund bliver utryg ved ting, den ikke har reageret på tidligere.

Men hvordan ser man, at hunden bliver sårbar og usikker? Det kan fx vise sig ved, at din unghund en dag gør ad postkassen – hvorfor gør den nu det? Den har jo gået forbi den samme postkasse, siden den var hvalp. Pludselig bliver din hund utryg ved naboen, der kommer forbi med kasket på, eller bange for en dør der smækker. Det kan være, den udviser usikkerhed over for andre hunde ved at gø ad dem eller blive udfarende, når I går tur. Alt sammen normal adfærd for en hund i den alder. Der, hvor det går galt, er, når ejeren misforstår hunden og reagerer med straf i stedet for støtte.

Der sker mange forandringer i kroppen, som hunden skal tage stilling til – det er ikke altid let at blive voksen. Men uanset hvad din hund præsterer at diske op med af teenageting, er det nødvendigt, at du bevarer fatningen og ikke gør noget, der skader den tillid, din hund har til dig. Husk, at din hund oplever verden på en anden måde, end du gør. Hvis hunden er utryg, nytter det ikke noget, at du siger ”Jamen, det er jo bare en mand på en cykel.” Du må give den tid til, på afstand, at blive tryg ved situationen. Det
hjælper ikke noget at hive den i linen eller tvinge den til at hilse på nogen, den er bange for. Tålmodighed og afstand er ofte nok til, at hunden accepterer det, der har gjort den utryg.

I denne sårbare tid har din hund brug for, at du træder i karakter og hjælper den ud af situationer, den ikke kan overskue. Støtte, tålmodighed og humoristisk sans får jer igennem denne periode, der er en helt naturlig del af at blive en voksen, selvsikker hund.

Er teenagehunden blevet døv?

Mens hormonerne strømmer rundt i kroppen på din hund, vil den blive mere selvstændig og vil have sværere ved at holde kontakten til dig, når I er ude på tur. Du vil måske opleve det, som om jeres tætte bånd bliver revet over – eller i hvert fald strukket en del. Din hvalp er ved at udvikle sig til en hund, der har sine egne meninger om tingene. Det er lidt som en teenager, der smækker med døren og kommer sent hjem. Når hormonerne gør deres indtog, kan det se ud, som om alle de øvelser, I havde helt styr på, pludselig er glemt, og al jeres træning har været forgæves. Men ikke alt er glemt – der er bare andre ting, som er mere interessante for din hund lige nu.

I denne tid er det vigtigt, at du ikke stiller for store krav til din hund. Den kan stadig ikke koncentrere sig så lang tid ad gangen, og tingene bliver hurtigt glemt. Der skal mange gentagelser til, før nye øvelser bliver forstået og husket. Hold pause med at lære din hund alt for mange nye ting, og brug i stedet tiden på at friske det gamle op og vedligeholde det.

Den parrer på mig!

Ligesom hos børn, der kommer i puberteten, raser hormonerne rundt i kroppen på din unghund. Det skaber en masse uro i kroppen – den bliver stresset. Nogle hundeejere bliver frustrerede over, at deres unghund ”parrer” på dem, børnene, katten eller sofapuderne. Da dette ofte er noget, der udspiller sig i den sene hvalpetid og starten på unghundeperioden, oplever mange det, som om hunden vil dominere og prøve grænser af. Det har intet med dominans at gøre. Som regel er det en kombination af hormonerne der raser i kroppen, samtidig med at hunden er stresset. Det er altid en god ide at se jeres hverdag efter, så du sikrer dig, at din hund ikke får for lidt, for meget eller forkert aktivering til hverdag, da det bidrager til unødig stress. Står du med en parrende unghund? Så lad være med at gøre et stort nummer ud af det. Afled hundens opmærksomhed ved at kaste godbidder væk fra den, hvis den begynder at hoppe op, så glemmer den, hvad den var i gang med.

Straffer du din teenagehund?

Hormonerne raser i kroppen, og det betyder også, at hunden har et generelt forhøjet stressniveau. En stor del af de adfærdsproblemer, vi ser hos voksne hunde, er typisk startet i unghundeperioden, når ejerne bliver frustrerede over, at hunden pludselig ikke gør, som den plejer.

Nogle vil mene, at din hund er ulydig og trodsig og blot skal ”sættes på plads”. Du vil uden tvivl få mange gode, velmenende råd i denne periode af erfarne hundefolk, familiemedlemmer med hund, hundetræneren eller folk, du møder i på hundeturen. Straf er ikke vejen frem. Det er en følsom periode for din hund, og den har brug for, at du er den, der tager ansvaret og bevarer overblikket i jeres forhold. Hvis du straffer din hund fysisk eller psykisk i denne sårbare periode, vil det blot gøre den usikker over for dig og mennesker generelt. Det vil sparke til et i forvejen forhøjet stressniveau hos din hund. Derfor: Ud med straf – ind med ro og forudsigelighed. En hund, der er bange og usikker, har meget svært ved at lære nye ting og vil sjældent være en hund, du kan have med i byen eller hygge dig med. Prøv i stedet at formidle tryghed, og forsøg i denne periode at fokusere på ro i jeres dagligdag sammen.

Lyset for enden af tunnelen

Ligesom hos mennesker kan det være lidt af en udfordring at bo sammen med en teenager. Det er nu, dine grænser bliver sat på en prøve, både ude og hjemme. Du skal udvise stor tålmodighed og være konsekvent. Uanset udfordringerne i unghundeperioden er det vigtigt at huske på, at din hund stadig har brug for kærlighed, omsorg og tålmodighed. Fortsæt med at opbygge tillid og styrke jeres forhold gennem positiv forstærkning og belønning.

Husk, at denne periode er en naturlig del af din hunds udvikling, og med den rette håndtering og guidning vil I komme styrket ud på den anden side.

Kastration/sterilisation

Der er en tendens i samfundet til, at neutralisering er løsningen på adfærdsproblemer hos hunde. Hunde bliver neutraliseret, fordi de har udvist aggressiv og eller udadreagerende adfærd.

I langt de fleste tilfælde har hunden været usikker og har gjort brug af afstandssøgende signaler for at komme ud af en situation. Usikre hunde, der udviser angstaggression, bliver ikke mindre aggressive af at blive neutraliseret. Det fjerner ikke problemet – kun penge fra din hundekonto.

Kemisk kastration

Vores hunde lever under unaturlige forhold sammenlignet med et liv i naturen. Vi bor tæt med mange hunde af begge køn. Det kan (specielt for hanhundene) give problemer i hverdagen, som man bør tage alvorligt. Nogle hanhunde får det bedre med en kemisk kastration. Det er et implantat, som lægges under huden. Virkningen holder i 4-9 måneder. Det kan være med til at tage toppen af den uønskede adfærd og er ikke irreversibelt som en almindelig kastration er. De virksomme stoffer i en kemisk kastration har lidt samme virkning på hunden som ”lykkepiller” har hos mennesker. Derfor kan usikre hanhunde nogle gange blive mindre usikre og mindske deres udfald og aggression mod andre hanhunde. Hundeejere, der vælger en kemisk kastration, kan ikke være sikre på at få samme virkning, hvis hunden kastreres rigtigt.

Ulemper ved kastration/sterilisation

Når man kastrerer en hanhund, bliver testiklerne fjernet. Det er i testiklerne, testosteron (kønshormon) produceres, et hormon der netop er med til at give din hanhund selvtillid. Man kan se, at enkelte hunde bliver usikre, hvilket er en af grundene til, at forsigtige/usikre hunde som regel ikke egner sig til at blive neutraliseret. Nogle hunde bliver (for) rolige og indadvendte. Generelt øges appetitten, så der skal fokuseres meget på, hvad der kommer i foderskålen. Mange hunde får en anderledes pels, hvor underulden bliver mere markant over hele hundekroppen og dækhårene bliver længere.

Veterinærmæssigt er der mange forskellige meninger og forskningsresultater og ny viden belyser nu flere ulemper ved neutralisering af hunde – særligt hvis det sker i for ung en alder:

  • Nogle typer kræft kan være mere almindelige hos hunde, herunder knoglekræft, kræft i blærevæggen og lymfekræft. Nogle hunderacer har en større risiko for at udvikle disse kræftformer.
  • Der er måske en øget risiko for sygdomme som atopisk dermatitis (hudsygdom), autoimmun hæmolytisk anæmi (en blodsygdom), Cushings sygdom (en hormonel lidelse), immunmedieret thrombocytopeni (en blodpladeforstyrrelse), kronisk duodenitis (inflammation i tolvfingertarmen) og Lupus erythematosus (en autoimmun sygdom).
  • Hvis en hund bliver neutraliseret (steriliseret eller kastreret), før den når puberteten, kan det tage længere tid for dens knogler at vokse og for vækstlinjer at lukke sig helt. Der kan også være en øget risiko for hoftedysplasi (et problem med hofteledene).
  • Der er en større risiko for at få korsbåndsskader.

Man bør kun få hunden neutraliseret, hvis hunden har helbredsmæssige problemer i hverdagen (fx
overdreven seksuel adfærd, stress, falsk drægtighed osv.).