Først og fremmest skal du vide, at det er en naturlig og sund beskæftigelse for din hvalp at tygge i ting. Det virker beroligende på den og giver lindring ved tandskift, hvor hvalpen oplever en del ubehag i munden.

Tandtip!

Find ud af, hvad din hvalp bedst kan lide at tygge i.

Der er forskel på, hvad hunde gerne vil tygge i. Hvalpe vil ofte vælge bløde ting, som mælketænderne kan synke lidt ned i, og som kan massere gummerne. Når de blivende tænder gør deres indtog, vil unghunden ofte vælge noget mere hårdt at tygge i som fx stoleben og skabslåger, hvis du ikke har noget andet spændende på menuen

Både hvalpe og voksne hunde foretrækker materialer, der kan give sig lidt. Det er også derfor, de kun sjældent tygger i ting, de ikke kan tygge i stykker (og det er også grunden til, at det altid er godt at have et tyggeben liggende fremme).

Prøv at undgå hårde plastiktyggeting, da hvalpe efter tandskifte hurtigt vil kede sig, hvis de ikke kan tygge bidder af.

Mælketænder og tandskifte

Da din hundehvalp blev født, var den tandløs. Mælketænderne begynder nemlig først at dukke op ved 3 ugers alderen. Når hvalpen er 8 uger gammel og klar til at flytte hjemmefra, har den typisk 28 mælketænder frem til, at den bliver 4-6 måneder gammel, hvor mælketænderne bliver skiftet ud med de blivende tænder. En voksen hund med et komplet tandsæt har normalt 42 tænder.

Tandproblemer hos hunde er ikke ualmindelige, men du kan gøre meget for at forebygge og sikre en god tandhygiejne hos din hund, så I slipper for dyrlægebesøg og unødige udgifter.

Tandtip!

Sådan passer du godt på hundens tænder:

  • Hold din hunds tænder rene ved regelmæssig tandbørstning, gerne dagligt.
  • Fjern halsbånd og seler under leg, så tænderne ikke sidder fast og bliver skadet.
  • Undlad at bløde foderet op, så der er noget hårdt at tygge i.
  • Giv din hund tyggeben, men vær forsigtig med marvben til unge hunde.

Hold øje ved tandskifte

Selvom hvalpen burde tabe sine mælketænder af sig selv, skal du holde godt øje med, at alt går, som det skal. Præcis som hos mennesker foregår tandskift ved, at den blivende tand skubber mælketanden ud, men det går ikke altid helt efter planen. Især hunde af mindre racer kan have svært ved at tabe alle mælketænderne, og pludselig kan du stå med en hvalp, der har både mælketænder og blivende tænder på vej i kæben. Det er her, balladen opstår, fordi mælketanden kan skade emaljen og stillingen på den blivende tand. Er du usikker på, om tandrokaden går, som den skal, er det en god ide at kontakte dyrlægen, da det som regel kræver behandling, hvis en eller flere af tænderne skal fjernes.

Bidfejl er som regel arvelige. Ekstra tænder kan også være en form for bidfejl, og det samme gælder, hvis hvalpen slet ikke får mælketænder – eller hvis nogle af de blivende tænder slet ikke kommer frem. Fx kan en smal underkæbe gøre, at hjørnetænderne enten laver huller i overmunden eller ikke falder ud af sig selv. Dette er typisk en arvelig egenskab, og man bør derfor undgå at avle på hunde med den type arvelige tand- og biddefekter.

Når der er rokade i munden og der er nye tænder på vej, vil din hvalp begynde at bide mere i dig og hvad der ellers lige er i nærheden. Derfor er det en rigtig god ide at have en del legeting og tyggeben rundtomkring, som hvalpen kan kaste sig over. Så er der håb for, at tyggebenet får tandmærker i stedet for stolebenet, når bidetrangen melder sig. Og husk – som med alt andet i hvalpetiden – tyggeriet er helt naturligt og går over, inden du har set dig om.

Tegn på tandproblemer:

  • Nedsat appetit
  • Undgår at tygge med den ene eller begge sider af munden
  • Klør sig omkring munden
  • Gnider kæben mod gulvet eller møbler
  • Klaprer med tænderne
  • Har dårlig ånde og/eller savler

Fra følsomme bisser til stærke voksentænder

Hvalpes tænder er mest skrøbelige, indtil de er mellem 1,5 og 2 år gamle. Derfor er det ekstra vigtigt at undgå, at hunden bider i hårde genstande eller tygger på alt for hårde ben, da det kan forårsage skader på tænderne. Med alderen bliver tænderne stærkere og stærkere, da de vokser indefra og bliver mere kompakte takket være dannelse af dentin. Det er også dentin, som naturligt gør tænderne mere gullige, når hunde bliver ældre.