"Dansk Terrier Klub er Danmarks eksperter i terrier-racerne, og Agria nordens største udbyder af sygeforsikringer til dyr. Det var derfor oplagt at indlede et samarbejde, der støtter op om hundesporten og sund hundeavl og samtidig være med til at øge forsikringsgraden af de mange terriers i Danmark. Vi ser frem til et godt samarbejde, til gavn for klubbens medlemmer og hundesporten i det hele taget," siger Sonja Karaoglan, direktør for Agria Dyreforsikring og border terrier-ejer.

Aftalen løber i 5 år

Agria Dyreforsikring slog dørene op i Danmark den 1. januar 2011, og er vokset eksplosivt lige siden. Takket være en målrettet indsats, er det lykkedes at højne sygeforsikringsgraden på hunde i Danmark fra under 20% til nu 39%*. Selskabet har enorm viden og ekspertise fra det svenske marked hvor man har forsikret hunde i over 126 år, og den viden kommer de danske hundeejere til gode.

"Vi er i Dansk Terrier Klub meget beærede over at kunne meddele vores medlemmer at klubbens nye hovedsponsor er Agria Dyreforsikring. Dette samarbejde, der er gældende for de næste 5. år vil uden tvivl bidrage til vores mål om at sætte fokus, på terrierne som værende generelt sunde racer med fremragende egenskaber som familie hunde. Agrias indsigt og store erfaring i vores racers historik og udvikling er viden som vil komme alle vores medlemmer og fremtidige hvalpekøbere til gavn" siger Robert Raeder, Formand for Dansk Terrier Klub.

Fordele til medlemmer af Dansk Terrier Klub

  • Alle medlemmer af Dansk Terrier Klub får 10% rabat på hundeforsikringer hos Agria. Rabatten kan kombineres med andre rabatter (Dansk Kennel Klub, DcH, DJF, samlingsrabatter m.m.) - der er dog maksimum rabat på 35%. Rabatten gives også til eksisterende Agria-kunder som er medlem af klubben.
  • Relevante foredrag kun for klubbens medlemmer fx. om avl, reproduktion, træning, adfærd, sundhed eller lignende.
  • Agria præmier til klubudstillinger/officielle prøver.
  • Omfattende sundhedsstatistikker på klubbens racer:
    Agria Breed Updates (racestatistik) til klubbens opdrættere.
    Agria Breed Profiles (udvidet racestatistik) til bestyrelsen/sundhedsudvalget.
  • Mulighed for at give indput til fremtidig produktudvikling med fokus på terrier-racerne.


*Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov på vegne af Agria Dyreforsikring. Der er i alt gennemført 1.007 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, som har hund, kat eller hest, i perioden den 18. – 21. marts 2016.