Generelt skal du altid være forsigtig når du nærmer dig en såret hund, men du skal ikke snige dig ind på den. Tal roligt til den når du nærmer dig så den ved at du kommer. Uanset hvor rar hunden er til hverdag bør du altid binde hunden forsigtigt om snuden, inden du begynder at hjælpe den, så du ikke risikerer at blive bidt.
Vejrtrækning
Lyt efter vejrtrækningen og se om brystkassen og bugen bevæger sig. Hvis hunden trækker vejret meget svagt kan det være svært at se. Et lille trick er at man kan holde et lille spejl eller noget blankt ud foran næsen på hunden og se om der dannes kondens.
Benbrud
Kraftigt hævet og en unormal bevægelse i benet kan tyde på benbrud. Du må forhindre bevægelse ved bruddet og brug gerne pinde eller lignende som skinne. Hvis der er sårskade samtidig med en fraktur er det vigtigt at bandagere såret med det samme for at forhindre yderligere bakterier i at komme i såret.
Undgå at hunden rejser sig ved at trykke dens hoved ned. Løft hunden så ryggen er lige. Brug gerne et tæppe, jakke eller lignende til at løfte hunden. Hvis du mistænker at ryggen er skadet, forsøg da at bruge noget hårdt som båre.
Blødninger
En kraftig blødning med lyst blod tyder på en arterieblødning og den skal stoppes med trykforbinding. Tryk tykke lag af kompressere, en t-shirt eller hvad du har, på såret.
En blødning på et ben stoppes med en stase. Bind et reb, line eller lignende over der hvor skaden er. Vær opmærksom på at stasen kun må sidde på i 20 minutter ad gangen ellers kan den medføre svære cirkulatoriske forstyrrelser.
Skade i bugen
En stor skade i bugen forårsaget af for eksempel vildsvinebid, kan medføre at tarmene og andre indre organer hænger ud. Undgå at de bliver mere beskidte end hvad de er i forvejen og hold organerne fugtige, gerne med en våd t-shirt, plastikposer eller lignende. Indre organer tager stor skade af at blive tørre. Hvis du har adgang til rent vand, så skyld med det.
Diskusprolaps
Ses normalt hos jagthunderacer som gravhunde, drever og basset. Hvis hunden viser tegn på at have ondt i ryggen, lad den hvile og løft den altid med lige ryg. Hvis hunden viser tegn på ubehag, bør du altid søge dyrlæge.
Drunkning
Ryst vandet ud af lungerne på hunden ved at holde den i bagbenene eller lægge den på siden med hovedet nedad. Gnub den tør for at få både varme og cirkulation.
Hjerte
Mærk efter om hjertet slår. Du finder pulsen lettest bag ved albuen eller alternativt på indersiden af låret.
Halte
Forvridninger kan være ledbåndsskaber som kræver operation. Korsbåndskader skal for eksempel altid undersøges. Tag det derfor altid alvorligt, hvis din hund halter.
Vand i lungerne
Hvis hunden har en øget vejrtrækning efter jagt, kan den være ramt af vand i lungerne hvilket indebærer at den har fået væske i lungerne. Vand i lungerne behandles med vanddrivende medicin og syregas.
Slimhinder
Kontroller hundens slimhinder i munden eller under øjet. Er de blåagtige tyder det på et vejrtræknings- eller cirkulationsproblem. Hvide (lyse) slimhinder er et tegn på indre blødninger.
Stikskader
Jagthunde får ofte stikskader fra pinde og lignende i lysken og bringen. Lad genstanden blive siddende og tag hunden til dyrlæge med det samme. Trækker du genstanden ud er der risiko for at dele bliver siddende eller at blødningen bliver større.
Sårskader
Åbne sårskader skal helst sys indenfor 6-8 timer og absolut indenfor et døgn. Rengør såret ved at skylle det med slatvand så hurtigt som muligt.
Sår i nærheden af led eller på bagsiden af benenes nedre dele kan være seneskader og indebærer en øget risiko for komplikationer.
Skader på trædepuder bør altid sys så de heler indefra og ud. Det fremmer helingsprocessen.
Watertail
Kaldes nogle gange for vandhale eller retrieverhale. Hunden kan rammes hvis den bliver nedkølet samtidig med hård anstrengelse (Obs! den behøver ikke at have været i vandet). Det er en inflammation som går over med varme, hvile og anti inflammatorisk behandling.
Øjenskader
Kan være svære at bedømme. Ser du en flænge på hornhinden, blødninger eller lignende så skal hunden bestemt til dyrlægen. Hold øjet fugtigt under transporten med hjælp fra et kompres der trykkes mod øjet.
Artiklen er skrevet efter en forelæsning som dyrlæge Wiwian Stern Bertholtz fra Dyreklinikken i Västerås holdt ved en jagtaften arrangeret af Agria Dyreforsikring, Lupus Foder og Aptus.