Sommeren er ikke kun lig med varme, lyse nætter og grønne græsfolde for vores heste. Der er nogle, som også forbinder sommeren med et stort irritationselement. Det er alle de heste, som er ramt af sommereksem. Her uddyber vores dyrlæge, Jon Vedding Nielsen, hvad sommereksem skyldes, hvad symptomerne er, og hvad du kan gøre. Først og fremmest er det væsentligste årsag til eksemen er allergi over for insekter som mitter (Culicoides) – bittesmå stikmyg, der optræder i sværme.
Symptomer på sommereksem
Heste, der rammes, får kronisk allergi, der viser sig hen imod slutningen af foråret og nogle gange helt frem til efteråret. Det kræver som regel 2 til 3 sæsoner på græs at udvikle sygdommen, og den har en tendens til at blive værre med årene, selv om enkelte heste kan udvikle immunitet, sådan at symptomerne bliver mildere med tiden. Almindelige stikmyg og kvægmyg kan være med til at forværre eksemen.
Eksemen skyldes allergi over for mitternes spyt, der fremkalder intens kløe. Hesten vil forsøge at gnide sig op ad hegnspæle og eventuelle træstammer. Det medfører hudirritation og hårtab omkring haleroden og manen, og man kan finde sårskorper i man og hale, ligesom hesten kan få sår og eksem på mulen og næseryggen. Der kommer små væskefyldte blærer, og når de brister, kan hesten få hudbetændelse.
Islandske heste rammes især
Det er især islandske heste og ponyer af forskellige racer, der rammes af sommereksem. Lidelsen er allermest almindelig hos islandske heste, der importeres fra Island som voksne. Af de islandske heste, der er importeret til Danmark, rammes for eksempel 32 procent. Islandskfødte heste i Danmark har 10 gange så høj risiko for at udvikle eksem som danskkfødte islandske heste. Endvidere har hopper større risiko end hingste og vallakker. Og heste efter forældre, der har lidelsen, har også forøget risiko for at udvikle sygdommen.
For at forebygge problemet er det godt at beskytte hesten ved hjælp af insektmiddel og insektdækken. Mitterne optræder i sværme og trives bedst i lavtliggende vådområder, der ligger i læ, og er bevokset med krat og fyrretræer. Om muligt kan man flytte hesten til folde, der er højtliggende og åbne uden krat og fyrretræer, og hvor der er tørt og mere vind.
Hold hestene væk fra mitter
For at behandle de heste, der er ramt af lidelsen, skal man forsøge at holde hestene helt væk fra mitterne ved at sætte dem på stald, bruge dækken og diverse insektmidler. Mitterne er mest aktive før solopgang og i skumringen. Man kan derfor med fordel vente med at sætte hesten på græs til om formiddagen, og sætte den på stald, før solnedgang. Det er også vigtigt at lindre kløen med antihistamin, cortison mv. I de mest insektplagede måneder (som regel maj og september), kan det være bedst at sætte hesten på stald hele døgnet.
Hvis hesten får intens kløe og hudbetændelse, er det en god idé at kontakte dyrlægen.
