Efteråret er over os, det bliver mørkere, og temperaturen udenfor daler. Vil du sikre dig, at din hest kommer godt gennem vinterhalvåret, er det en god idé at overveje, hvordan hestens pels skal holdes i de kolde måneder.
Hvordan skal jeg klippe hesten?
Hvad du laver med din hest, når det bliver koldt, og hvilke omgivelser hesten står i, er essentielt for dine overvejelser om klipning. Hvis du f.eks. rider meget, også selvom det er koldt udenfor, vil det være en fordel med en klippet hest. En hest med tyk vinterpels vil svede meget og er længere tid om at tørre, hvilket giver større risiko for, at den fryser. Generelt er der fire klipninger, der hver har sine fordele:
Fuldklipningen er god til heste, der bliver redet meget, og som ikke går på døgnfold. Hele hesten klippes – dog kan der efterlades et stykke pels under sadlen, da de små klippede hår kan genere hestens hud, når den har sadel på.
Dækken- eller tæppeklipningen passer godt til de kuldskære heste. Hele pelsen klippes, på nær benene og en dækkenformet del fra manken ned over ryggen og bagparten, så det ligner, at hesten har et skridttæppe på.
Sporklipning er passende til hesten, der rides, uden at det er hård træning, hvor den vil svede meget. Pelsen klippes på hals, bringe, under bugen og på lårene.
Jagtklipning er passende til heste, der rides ofte. Hele pelsen klippes med undtagelse af benene og sadellejet. Denne klipning er ofte brugt til jagtheste, som går meget i naturen, hvor pelsen kan beskytte benene mod skrammer.
Hvornår har hesten det for koldt?
Hvis en hest fryser, ryster den, og pelsen rejser sig. Men før du bliver nervøs på din hests vegne, over at den skal stå i den kolde stald, bør du huske på, at heste er bygget til andre temperaturer, end vi mennesker er.
Det kan føles behageligt for heste at leve i temperaturer omkring frysepunktet, og ved at justere blodgennemstrømmen i huden kan heste sågar regulere deres kropstemperatur. I sidste ende vil hesten have et spænd på cirka 20 grader celsius, hvor de føler sig godt tilpas. Hvor bredt, spændet er, kommer dog an på hesteracen. Nogle hesteracer er nemlig lavet til at leve i de kolde geografiske områder, mens andre er mere kuldskære, da racen er lavet til varme.