Det er nemt at konstatere, at hesten har pels og tykkere hud end mennesker. Hestens egen isolering består af tre lag – kropsvæv, pels og et tyndt luftlag. Hesten kan også selv opretholde sin kropstemperatur på 37,2 og 38,2 grader uafhængigt af vind og vejr. Ved fysisk aktivitet kan den endda øge sin kropstemperatur helt op til over 40 grader.
”Derfor er det godt, at du kender hestens normale temperatur, sådan at du ved, hvordan hesten har det. Normalværdierne kan variere med ca. en halv grad i løbet af døgnet,” siger Karin Morgan.
Hjernen er midtpunkt for hestens varmeregulering, hvis hestens temperatur ikke stemmer med det, hjernen anbefaler, forsøger hesten enten at slippe af med varme eller at spare på varmen. Hvis kroppen bliver for varm, risikerer hjernen at bliver skadet, og hesten dør.
Hvis det bliver koldt, vil hesten prøve at søge ly, ændre kropsstilling og øge sin aktivitet, for derefter at spare på energien. På længere sigt vil pelsen også blive længere og tykkere. Hestens energibehov bliver større, den æder mere samtidig med, at den prøver at finde læ. Den kan også kortvarigt ryste over hele kroppen eller vælge at røre sig mere.
I varmt vejr prøver hesten at søge skygge. Den spiser mindre for at mindske overskudsvarmen, samtidig med at den øger vejrtrækningen og begynder at svede.
Hvis hesten får det for varmt, er det vigtigt at afkøle den
”Hvis hesten får det for varmt, er det vigtigt at afkøle den. Under de Olympiske Sommerlege i Atlanta var det hårdt for hestene at arbejde i så høj varme, og man satte skyggetelte op og sørgede for ventilatorer for at hjælpe dem med at holde en rimelig temperatur,” forklarer Karin Morgan.
Som hesteejer påvirker du hestens egen isolering, hvis du f.eks. giver den dækken på eller klipper den. Det betyder, at du er nødt til at påtage dig et medansvar for/være mere aktiv i at hjælpe hesten med at regulere sin varmebalance. Når hesten bliver klippet, fjerner man en del af dens isolering og temperaturen stiger, mens et dækken giver ekstra isolering.
Generelt vil et normalt termodækken på omkring 300 gram give den samme isolering, som du fjerne ved at klippe hesten. To dækkener øger kun isoleringen med 10 procent, fordi tyngdekraften presser dækkenerne sammen. Så er det bedre at lægge et varmt uldtæppe under et foret vinterdækken,” siger Karin Morgan.
Heste bliver tit mere livlige, når de bliver klippet. Det skyldes, at den klippede hest kan udføre det samme arbejde med et mindre energiforbrug og arbejde med en lavere blodtemperatur. En anden fordel ved at klippe sin hest er, at hesten afgiver mindre fugt til omgivelserne, sådan at luften i stalden bliver mere tør i vinterens løb.
Du kan finde hele Karins undervisningkompendium her.