Find den rigtige opstaldning til din hest

Type af opstaldning

Der findes rigtig mange opstaldningssteder rundtom i landet, og der er sikkert også et for dig og din hest. Her er de spørgsmål, du først og fremmest skal spørge dig selv om, inden du går på jagt:

• Hvor mange penge kan du bruge på opstaldning?
• Hvor meget tid kan/vil du bruge i stalden?
• Hvor langt er du parat til at køre?

Pengepungen sætter oftes rammerne for, hvad der er muligt, derfor er det også her, du må starte. Har du råd til at have din hest stående på fuldpas, eller skal du ned i serviceniveau for at få det til at hænge sammen?

Fuldpas

Når du har din hest opstaldet på fuldpas, så indebærer det ofte, at det er med i prisen, at den bliver fodret med både krybbe og stråfoder, bliver lukket ind og ud fra fold, og boksen bliver muget. Det er altså en løsning, hvor du selv ikke skal koncenterere dig om andet end at strigle, ride og hygge, når du kommer i stalden. Dette er så også klart den dyreste løsning, men også den løsning der er bedst, hvid du er presset på tid. 

Selvpas

Hvis du har din hest opstaldet på selvpas, så er det kun nogle af de daglige gøremål omkring hestens pasning, der er med i pakken. Det er forskelligt fra sted til sted, hvor mange eller få ting, der er inkluderet, men man står som minimum altid selv for at holde boksen. Så kan foder være en ting, man selv skal købe, men så tildeles det af personalet. Andre gange skal man også selv tildele wrap og lukke ind og ud fra fold.

Her er det altid sådan at desto flere ting, du selv skal gøre, desto billigere er det. Ofte er det dog sådan, at der laves en turnusordning blandt pensionærerne, så man ikke skal ud hver eneste dag og lukke ud eller ind f.eks.Det er rigtig vigtigt, at du er helt klar over, hvor ofte du skal læse opgaver, så du kan vurdere, om du har tid og overskud til det. Der er dog ingen tvivl om, at det er mere tidskrævende med denne løsning fremfor fuldpas. Til gengæld er der nogle penge at spare.

Boks eller løsdrift?

Mange vælger at opstalde deres heste i klassiske stalde med bokse evt. med mulighed for løsdrift om sommeren, når sommergræsfoldene er åbne. Der er dog også løsdriftsstalde, hvor hestene ikke har en egentlig boks, men i stedet lever ude hele året rundt, men selvfølgelig med mulighed for at søge indenfor i et læskur eller lign. Det er især en populær opstaldningsform for ungheste og islændere, men alle typer heste kan stå opstaldet på denne måde. 

I en løsdrift har hestene mulighed for at bevæge sig mere, end hvis de er på boks. For at en løsdrift er velfungerende, skal læskuret være stort nok til, at alle heste kan ligge ned på samme tid. Samtidig skal folden fungere godt, så der ikke er en hest, der altid bliver jaget ud af skuret, når føreren vil være der. Der bør være fri adgang til grovfoder og mulighed for at binde hestene, så de kan fodres individuelt med kraftfoder. Optimalt er der to indgange i selve løsdriftsstalden, så ingen heste risikerer at blive lukket inde, fordi der står en anden i døråbningen.

Der er fordele og ulemper ved begge opstaldningstyper, og det kommer både an på dig og hesten, hvor I vil trives bedst. Nogle heste har brug for roen, de kan få, når de er på boks, så de kan få restitueret og sovet, mens andre har brug for at kunne bevæge sig frit hele tiden, før de fungerer. 

Det er også essentielt, at du overvejer, hvor meget tid du kan bruge på transport. Det er jo også tid, du hver dag skal bruge på hest. Hvis den lange transporttid æder af tiden, du kan bruge på din hest, så er det måske ikke det værd? 

Husk altid, at få det på skrift!

Uanset hvilken opstaldning du vælger, skal du sørge for at få en skriftlig opstaldningsaftale, der specificerer opstaldningspris, opsigelsesvarsel, type af staldplads, og hvilket arbejde du selv forventes at bidrage med i stalden. En kontrakt samt et skriftligt staldreglement er den bedste måde at undgå konflikter og misforståelser.

Sikkerhed og staldmiljø

Det er vigtigt, at stedet er sikkert for både dig og hesten at være. Det lyder måske banalt, men der er flere forskellige ting, du bør tjekke i denne sammenhæng:

• Er boksene ordentligt vedligeholdt?
• Er staldgangen bred nok til, at to heste kan passere forsvarligt, uden at de eller du bliver mast?
• Er alle hegn velholdt og sikre?
• Er der et aflåst sadelrum til dit udstyr?
• Er opbindingen på staldgangen eller andre striglepladser sikker?

Se godt på området omkring stalden. Hvis der er ordentligt, og du kan se, at der f.eks. hænger foldplaner, foderplaner og lignende, tyder det på, at der er styr på den daglige drift og hver enkelt hest.

Boksene bør som minimum leve op til hesteloven med hensyn til størrelse, loftshøjde og lysindfald. Luften i stalden skal være frisk og tør. Se også på hvordan foderet opbevares. Opbevares det tørt, og så en eventuelt løs hest ikke vil kunne komme til det om natten?

Spørg også ind til, hvor ofte der fodres. En hest har en lille mave og bør have sit foder delt i så mange måltider som muligt. Der bør fodres minimum 3 gange om dagen, så hestene ikke får for store portioner af gangen. 

Hvordan ser foldene ud?

Folden er en stor del af din hests hverdag, og det er også der, der kan være stor risiko for skader, hvis ikke de er i orden. Du bør derfor spørge om:

• Hvor store er flokkene? 
• Hvor meget plads går de på?
• Er det blandede flokke?
• Hvor længe er de ude?
• Er det græs eller jordfolde?
• Er der sygefolde?

Kontroller hvordan foldene ser ud. Er de mudrede over det hele, eller er det kun lige ved leddet? Mudrede folde kan give muk og benproblemer, så det er optimalt, hvis der er tørre stedet på folden. Mange stalde mangler dog jord og er nødt til at lukke mange heste på for lidt plads. Det gør, at foldene bliver mudrede. Nogle steder er de velsignede med græsfolde, og det skal du også overveje, hvis du har en hest, der har tendens til overspisning, eller som her en historik der gør, at den ikke kan klare det.

Derudover kan overbelægning af folden også give større risiko for bid og sparkeskader, som er en af de ting, hestejere frygter mest. Desuden bevæger hestene sig mindre rundt, hvis de ikke har plads nok, så det er også en del af ligningen.

Hvis hestene fodres på folden, skal der også ses på at dette foregår sikkert – f.eks. om der er nok spisepladser ved en eventuel høhæk, eller om høet lægges på jorden og dermed bliver trampet ned.

I større stalde kønsopdeler man ofte foldene, så der er hopper på en fold og vallakker på en anden. Dette hindrer slagsmål i brunstperioder, hvor en hingstet vallak springer på hopperne eller udfordrer de andre vallakker på folden.

Spørg hvilken flok din hest vil skulle gå sammen med og brug noget tid på at iagttage dem – også når der bliver taget heste ind og ud. Hvordan fungerer de sammen? Er der meget dominerende heste på folden, og hvordan vil det fungere med din hests normale plads i en flok?

Sidst, er det også vigtigt, at du får undersøgt, om der er sygefolde, og hvordan det fungerer med dem. Det er nemlig vigtigt at vide, hvad dine muligheder er, hvis din hest skulle blive skadet eller syg. 

Hegnet på folden

Folde der ligger ved siden af hinanden bør helst have et mellemrum på mindst 3 meter mellem hegnene. Når hestene ikke kan nå hinanden, undgår man skader, der skyldes at de slås med et hegn imellem sig. Det sikrer også, at hestene ikke kommer ind i en anden flok, hvis deres eget hegn ødelægges.

Tjek også, at hegnet er sikkert. Hvis der er hegnet ind med tråd, skal det være stramt og synligt. Det skal kunne knække, hvis en hest løber ind i det, men må ikke kunne vikle sig om ben eller hals på hesten. Led bør ikke være i hjørnerne af folden, hvor en hest ikke kan slippe væk fra en mere dominant foldkammerat.

Faciliteter letter dagligdagen

Det er vigtigt, du er ærligt omkring, hvad du har brug for af faciliteter. Når det er sommer og lyst længe, så er det nemt at tænke, at det er helt okay, der kun er en bane, men husk, at det også bliver vinter. Spørg derfor dig selv:

• Har jeg brug for ridehus på stedet? 
• Skal der være spiltov med varmt vand? 
• Er sadelrummet opvarmet om vinteren?
• Er der langt til skoven?

Et ridehus er for mange helt uundværligt om vinteren, når jorden er frossen, og man først kan komme i stalden, når det er mørkt. Hvis der ikke er ridehus på stedet, kan du spørge, hvor langt der er til det nærmeste ridehus, og hvad det koster at benytte det. Er det i rideafstand, eller skal man køre for at komme dertil?

Det kan også være at der er en bane med lys på stedet, så du kan ride om aftenen. Husk også at høre, hvor god banen er i vådt vejr, for hvis den står under vand i hele vinterhalvåret, er det knap så realistisk at ride på den. Hvis banen saltes for ikke at fryse til, bør du være ekstra omhyggelig med at vaske ben, hver gang du har redet på den.

Om vinteren kan det ligeledes være svært at holde udstyr rent og tørt. Er der et opvarmet sadelrum, vil det både gøre at dine sadelunderlag tørre mellem hver ridetur og holde læderet i din sadel og trense sundt.

Solarie, omklædningsrum, toilet, rotunde, vaskemaskine til dit udstyr, skridtbånd, vandspiltov – der findes mange muligheder for, at gøre tiden i stalden lettere og behageligere, men det afspejler sig på prisen. 

Overvej også, hvordan stalden ligger i forhold til natur. Er det mest mark- og landeveje, der kan rides på, eller er der skov i nærheden? Hvis du ynder at ride i ud flere gange om ugen, så er det godt at prioritere beliggenheden ift. god natur at ride i, og at du ikke skal ud i alt for trafikerede områder for at komme derhen. 

Personale og hjælp på gården

Når man har sin hest opstaldet i stedet for at have den derhjemme, så er det ofte andre personer, der håndterer den i dagligdagen. Derfor skal du også være tryg ved dem, der skal have med den at gøre. Tjek derfor:

• Virker personalet som nogen, der har erfaring med heste? 
• Er der gode, sikre rutiner omkring hestene? 
• Kan de håndtere, hvis din hest f.eks. er syg eller skadet?
• Kan de give medicin?

Det er naturligvis vigtigt, at de personer, der håndterer hestene i dagligdagen, har rutine og erfaring med heste. Er din hest svær at håndtere eller har uvaner, er det vigtigt at personale og staldkammerater ved det og får din hjælp til at kunne håndtere hesten sikkert. Husk også, at det er dit ansvar som hesteejer, at din hest er velopdragen, så få trænet det, den har svært ved. 

Er der delvis selvpasning i stalden, kan det være en god idé at tage de første par staldvagter sammen med en staldkammerat, så du lærer hestene og de daglige rutiner at kende.

Få spurgt ind til, hvordan rutinerne er, hvis der er en hest, der er skadet. Kan personalet f.eks. give medicin, og vil de gøre det? Kan din hest få lov at stå inde, hvis den skal have boksro? Og kan personalet håndtere en hest, der måske er lidt indebrændt over, at den er skadet? 

Hvis du ikke selv har mange års hesteerfaring, er det en god ide at sørge for at have hesten opstaldet, hvor der er staldkammerater, som har erfaringen – og som er villige til at give dig råd og vejledning, hvis det er nødvendigt.

Spørg også ind til, hvad de andre ryttere interesserer sig for. Det kan på længere sigt blive kedeligt at være den eneste dressurrytter i en stald, hvor alle andre rider skovture eller omvendt. Der kan også være stalde, hvor man ikke må springe, eller hvor spring ikke fylder ret meget, ligesom der kan være stalde, hvor spring er en stor del. Der er det bare bedst, hvis du har samme interesser, så det ikke bliver alt for bøvlet for dig.

Undervisning på stedet

Det er vigtigt, at du kan få den undervisning, du har behov for. Spørg derfor ind til, om der er undervisere, der har deres gang på stedet, eller om du selv må have din egen med udefra.

Nogle steder er det kun faste undervisere, der må undervise, og så er det jo rigtig ærgerligt, hvis du har en bestemt, du gerne vil benytte. Er du åben over for en ny, så overvær en lektion med en af dem, der har sin gang på stedet. Det er ærgerligt, hvis du har flyttet hesten, og du så ikke bryder dig om den undervisning, du kan få. Nogen gange er der heller ikke plads til flere elever, hvilket også er rart at vide på forhånd.

Held og lykke!!