Baggrunden for undersøgelsen er, at flere topryttere i springning, heriblandt Peder Fredricson, er begyndt at ride deres heste uden sko. Holdet bag studiet, ledet af forsker Lars Roepstorff, skal undersøge effekten af de manglende sko på hestens helbred og ydeevne.

Lars Roepstorff fortæller, at studiet er struktureret i tre dele, hvor første del er et litteraturstudie for at få et indblik i den forskning, der allerede er lavet på området.

"Derefter vil vi gennemføre dybdegående interviews med initierede ryttere, dyrlæger og beslagsmede om deres oplevelser," siger han.

Endelig vil der blive foretaget målinger på en række heste med og uden sko, hvor de får lov til at være deres egne referenceobjekter. Målingerne udføres ved hjælp af højhastighedskameraer, hvor hestenes bevægelser skal analyseres, og forskellige kræfter i benene beregnes.

Vigtigt at udvælgelsen er rigtig

Forskerholdet går snart i gang med arbejdet med de dybdegående interviews, hvor der forudgående har været en masse planlægning, diskussioner og testinterviews. Det er vigtigt, at dataindsamlingen foregår systematisk, så studiet forhåbentlig kan publiceres i et videnskabeligt tidsskrift på et tidspunkt.

"De spørgsmål, vi stiller, vil være åbne og handle om de interviewedes erfaringer med hestes sundhed, ydeevne og begrænsninger med og uden sko. Er der fordele og ulemper, og hvordan kan eventuelle risici forhindres? Vi er ikke ude efter personernes personlige meninger eller en holdning for eller imod. Det er deres erfaringsbaserede viden, der er i fokus”, forklarer Lars Roepstorff.

Nøglen er naturligvis, at udvælgelsen af interviewpersoner bliver relevant og så objektiv som muligt. Et videnskabeligt studie må ikke farves af forskernes egne meninger eller netværk. Metoden skal også beskrives så omhyggeligt, at andre forskere kan lave forsøgene om med de samme resultater.

Samtidig er det ikke muligt at inkludere alt for mange interviewpersoner i en kvalitativ undersøgelse, da interviewene transskriberes ord for ord, og analysearbejdet er tidskrævende. I dette tilfælde er målet at ende med over 10, men under 20 respondenter.

"Vores håb er at finde kompetente, engagerede fagfolk, der har deres egen erfaring med sportsheste med og uden sko," siger Lars Roepstorff.

Hjælp fra landsholdsdyrlæger

Udvælgelsesmetoden, som forskerholdet er landet på, er, at de har identificeret omkring 15 rytternationer, der "skiller sig ud", idet nationerne har været i finalen ved de sidste 10 olympiske lege i springning.

"Vi vil kontakte landsholdsdyrlægerne i disse lande og spørge, hvem eller hvilke på hvert hold der har velbegrundet erfaring og er egnet til at svare. Selvfølgelig er vi omhyggelige med at understrege, at vi ikke kun er interesserede i mennesker med en positiv eller negativ holdning”.

De dybdegående interviews vil blive analyseret og sammenlignet. Svarene er primært interessante i sig selv, men kan også bidrage med biomekaniske spørgsmål til de praktiske målinger.

Det afsluttende delstudie gennemføres sidst på foråret og består af avancerede målinger ved hjælp af SLU's bevægelsesanalysesystem. Målingerne vil blive foretaget på Grevlundagården på heste redet af Peder Fredricson og hans team.

"Først og fremmest vil vi måle forskelle i bevægelsesmønstre med og uden sko. Men et håb er også, at vi vil kunne afprøve en avanceret metode til at kunne beregne kræfter i knoglen. Så vi f.eks. kan sammenligne påvirkningen på de enkelte led, på gaffelbåndet eller på den dybe bøjesene”, siger Lars Roepstorff.

Enorme mængder data

SLU's højhastighedskameraer er af samme type som dem, der bruges til "motion capture", når man laver animerede film. Hardware og software er dog indstillet til at følge markører, der sættes på en hests krop. Markørerne ligner "bolde", og du skal have mange kameraer for at få en korrekt 3D-rekonstruktion.

"Vores plan er at dække et volumen på 3 x 10 x 20 meter (højde x bredde x dybde). Vi burde kunne filme et spring over en forhindring plus lidt galopspring før og efter forhindringen. Derudover vil vi gerne kunne måle i hvert fald en del af en volte”, siger Lars Roepstorff.

Markørerne sættes over hele hestens krop for at kunne spejle alle de store skeletbevægelser. Kameraerne tager derefter flere hundrede billeder i sekundet med millimeterpræcision. Systemet kompenserer endda for eventuelle mikrobevægelser af huden, så målingerne bliver så nøjagtige som muligt.

"Når vores målinger på heste med og uden sko er færdige, bliver vi nødt til at hente ekstra folk ind. Der vil være enorme mængder data, som skal analyseres".

Resultaterne fra studiet vil blive rapporteret allerede i 2022, og projektet har fået stor opmærksomhed fra både forskerkolleger, dyrlæger og i sporten generelt.

"Reaktionerne indtil videre har været meget positive, alle synes, det er et interessant emne. Så er der selvfølgelig også mange, som har meninger. Det bliver interessant at høre om både positive og negative erfaringer under de dybdegående interviews”, siger Lars Roepstorff.

Han mener selv, at han faktisk ikke har nogen forudfattede forestillinger.

"Det faktum, at hesten er biologisk født uden sko, er en kendsgerning. Så er der spørgsmålet om, hvor meget vi har tæmmet dyrene, og hvor meget deres anvendelse påvirker biomekanikken. Jeg forventer ikke, at vi kommer til den konklusion, at "det er det, du skal eller ikke bør gøre". Men vi ønsker at give en dybere forståelse af et komplekst område.

Deltagere i "En undersøgelse af bevægelser og kræfter med og uden sko"

  • Lars Roepstorff, forsker og professor ved Institut for Anatomi, Fysiologi og Biokemi ved Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU).
  • Peder Fredricson, der i skrivende stund er verdens nummer et i springning, og som de seneste år har trænet og konkurreret på højeste niveau uden sko på hestene. Dette med positive oplevelser.
  • Staffan Lidbeck, dyrlæge på Löberöds Hesteklinik.
  • Undersøgelsen er udført i samarbejde med Agria Dyreforsikring.
    "Agria har i flere år bestræbt sig på at mindske risikoen for, at heste bliver halte. Nu går vi med i et nyt studie sammen med et drømmehold inden for hesteviden. Jeg har store forhåbninger til, at resultaterne på sigt kan komme flere heste og hesteejere til gode”, siger Agnes Fabricius, administrerende direktør i Agria Dyreforsikring i Sverige og initiativtager til vidensprojektet #stophalthed.

Lars Roepstorff, Staffan Lidbeck, Agnes Fabricius og Peder Fredricson.