”Når heste går uden sko, kan de bedre fornemme bundforholdene”

Hej Peder, hvordan fik du den idé at tage skoene af din hest i første omgang?

- Det startede med at en hest i stalden havde en skade og skulle behandles over flere gange, men det gik ikke særlig godt. Jeg følte ikke, at jeg kunne blive ved med at behandle hesten, nu var min grænse nået. Så vi tog skoene af og lukkede den på fold i et år, så skaden fik tid til at hele.

- Da hesten skulle genoptrænes igen, ville jeg prøve uden sko. Og den kom tilbage i sporten, selvom det ikke var ligeud ad landevejen, så fungerede den af og til godt og sprang ret høje klasser. Jeg tror ikke, det ville have fungeret for den med traditionelle sko. Vi forsøgte også at tage skoene af en anden hest med helbredsproblemer, og her var resultatet også rigtig godt.

- Da det var så nyt for mig, var jeg selvfølgelig usikker på, om de gode resultater ville fortsætte, så derfor gik der et stykke tid, før jeg forsøgte at tage skoene af de andre heste. Men nu går stort set alle uden sko, og vi har haft langt færre halthedsproblemer. Der var også nogen, som sagde til mig, at jeg ville opleve mange flere hovbylder, men det har vi slet ikke haft, jeg tror ikke, at vi har haft en eneste hovbyld på de heste, der går uden sko.

Foto: Roland Thunholm

Har du set nogen ændringer i hestenes adfærd?

- Ja, absolut! Når heste går uden sko, fornemmer de meget bedre bundforholdene, de går simpelthen mere forsigtigt, hvis det er hårdt eller ujævnt. Det er ligesom os mennesker, vi går også meget mere forsigtigt, hvis vi går på sten med bare tæer.

- Jeg tror, at deres tilpasning til bundforholdene er en del af at holde dem sunde og raske. Heste ser ikke, hvor de sætter deres hove, de fornemmer først bundforholdene, når de har sat deres hov i jorden. Med sko fjerner vi fornemmelsen fra hoven, så derfor kan de bevæge sig uhindret uanset bunden. Selv i de situationer, hvor de virkelig været lidt forsigtige.

Det må være vigtigt, at rytteren er lydhør?

- Præcis, hvis hesten går uden sko, så skal du tilpasse dig endnu mere. Den ved, hvordan den kan bevæge sig optimalt på en bestemt bund, og derfor skal man skal lytte til hesten og kan ikke presse den, hvis den vil gå forsigtigt. Hvis din hest går uden sko, så kan du kun ride mere intensivt på blød bund.

- Man kan sammenligne det med, når vi mennesker går på bare tæer hen over en gårdsplads med små sten. Det er ubehageligt, når fødderne ikke er vant til det, men når vi kommer ud og går på noget græs, så kan vi gå helt normalt. Du skal lære og forstå forskellen mellem, hvad der er en midlertidig ømhed for hesten, fordi den går uden sko, og hvad der er en skade. Heste med sko kan gå i længere tid med en skade, før man opdager, at den er halt.

Hvordan fungerer det i hverdagen – er det dig, beslagsmeden eller hestepasseren, der tager sig af hovplejen?

- Det er en kombination. For mig som rytter er det nyt, at jeg sammen med beslagsmeden er ansvarlig for hovplejen. Hestepasseren og jeg ordner hovene dagligt, lidt ligesom når man passer på sine negle. Det kan for eksempel være en lille flig, der er løsnet i kanten og skal fjernes.

- Beslagsmeden ser selvfølgelig på alle hestene med jævne mellemrum og kontrollerer vinkler, balance og ordner hovene, hvis det er nødvendigt. Hovene slides dog så meget i hverdagen, at man sjældent skal ordne dem, det er faktisk næsten lige før, at man skal tænke den anden vej. Hesten kan have brug for rideboots, hvis den rides på hårdt underlag, så hoven ikke slides mere, end den vokser.

Peders hestepasser, Alva Svensson, viser en barfodshov. Foto: Roland Thunholm

Hvilke udfordringer oplever du med at have hestene til at gå uden sko?

- Selvom der er flest fordele, er der også ulemper. Du kan ikke bare ride, hvor du vil, så nogle gange bliver du nødt til at give hesten rideboots på. Hvis du skal springe store forhindringer på græs, så kan du også få brug for at lægge sko på hesten, så den kan få mordax i og dermed kan stå fast.

- Hvis hestene går på hårdt underlag, enten når man rider, eller de går på en iset græsfold om vinteren, er der risiko for, at hovene slides mere, end de vokser. Hvis en hest bliver ømtået, skal den straks have sko eller boots på. Den kan ikke "bare gå på folden", hvis det er ubehageligt for den. Så spænder den op og kan få smerter andre steder såsom i ryggen. Hele pointen med at gå uden sko er, at hesten skal have det godt.

- I tilfælde af sne og is er det mindre glat for hesten at gå uden sko end med sko, men mordax giver selvfølgelig det allerbedste greb. Jeg tror egentlig ikke, det er så godt for heste at gå med mordax hele tiden, medmindre det er nødvendigt, så de ikke glider og får skader.

Hvad skal du tænke på som hobbyrytter, hvis du overvejer at tage skoene af hesten?

- Mit håb er, at der vil være endnu tættere samarbejde mellem beslagsmedene og hesteejerne i fremtiden. Det er vigtigt, at alle, der ønsker at deres hest skal gå uden sko, får kompetent hjælp. I starten skal hovene måske kigges efter hver anden uge, og til sidst finder ejeren sine rutiner, så beslagsmeden kan komme sjældnere.

- Der er også behov for, at der kommer nye produkter, som gør det nemmere at tage skoene af, hvis for eksempel hesten bliver lidt øm. Personligt har jeg testet alt muligt, jeg har limet, pudset og tapet. Der er masser af hjælpemidler på markedet til heste, som står skadet, men væentligt færre produkter der kan trænes ordentligt med. Meget af det, der er tilgængeligt, er klodset og ikke så holdbart, og så er der større risiko for, at hesten får gnavesår eller andre skader.

Foto: Roland Thunholm

Hvordan blev du involveret i forskningsprojektet i samarbejde med SLU og Agria? Og hvad er din rolle?

- Jeg kontaktede professor Lars Roepstorff og spurgte, om han videnskabeligt kunne forklare, hvorfor jeg havde disse positive oplevelser. Men det var svært at finde svar i eksisterende forskning. Det viste sig dog, at dyrlæge Staffan Lidbeck allerede havde talt med Lars. Ligesom mig havde han foreslået en forskningsundersøgelse, der sammenlignede sportsheste med og uden sko. Derefter var det Staffan, der kontaktede Agria og fik sat gang i projektet.

- Min rolle i projektet er primært at stille faciliteter, heste og ryttere til rådighed under den praktiske dataindsamling (læs mere om, hvordan studiet skal gennemføres her). Hestene skal udføre de samme opgaver både med og uden sko, dette bliver filmet med høj hastighed og analyseres derefter af forskerne.

- Forhåbentlig bliver studiet starten på noget godt. Jeg håber, at vi får mere viden, og at der bliver rejst nye spørgsmål, som der kan forskes videre i. På nuværende tidspunkt ved jeg og mine kolleger i branchen alt for lidt om dette – viden er vejen frem.

Har interessen for at ride uden sko spredt sig blandt de professionelle ryttere efter din og andres succes?

- Ja, interessen er fuldstændig eksploderet. Rigtig mange af toprytterne i springning er nysgerrige og vil gerne teste det. Før var det 0,5 procent, der red deres heste uden sko, og nu er det måske 10 procent.

- På dressursiden ved jeg ikke, hvordan det ser ud. Det vil nok tage længere tid, før man er der, for en hest uden sko ændrer sit bevægelsesmønster, den bevæger sig ikke lige så energisk. Derfor skal dommernes bedømmelser måske også tilpasses. På den anden side må bæredygtighed vel være det overordnede mål frem for at hesten bevæger sig meget stort?

Din bror Jens Fredricson snuppede for nylig bronzemedaljen i VM-finalen. Hvordan føltes det? Og mon ikke hans hest Markan Cosmopolit gik uden sko?

- Det var flot og velfortjent, jeg er meget stolt af ham! Vi hjælpes meget ad i hverdagen, Jens er en fantastisk sparringspartner. Og ja, hans hest gik VM-finalen uden sko, da også Jens for et par måneder siden tog skoene af nogle af sine heste.

Deltagere i "En undersøgelse af bevægelser og kræfter med og uden sko"

• Lars Roepstorff, forsker og professor ved Institut for Anatomi, Fysiologi og Biokemi ved Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU).
• Peder Fredricson, der i skrivende stund er verdens nummer et i springning, og som de seneste år har trænet og konkurreret på højeste niveau uden sko på hestene. Dette med positive oplevelser.
• Staffan Lidbeck, dyrlæge på Löberöds Hesteklinik.
• Undersøgelsen er udført i samarbejde med Agria Dyreforsikring.
  "Agria har i flere år bestræbt sig på at mindske risikoen for, at heste bliver halte. Nu går vi med i et nyt studie sammen med et drømmehold inden for hesteviden. Jeg har store forhåbninger til, at resultaterne på sigt kan komme flere heste og hesteejere til gode”, siger Agnes Fabricius, administrerende direktør i Agria Dyreforsikring i Sverige og initiativtager til vidensprojektet #stophalthed.

Lars Roepstorff, Staffan Lidbeck, Agnes Fabricius og Peder Fredricson.