”Det lå ikke i kortene, at en professionel skulle tage skoene af sin hest”

Hej Staffan, fortæl mig, hvordan opstod "barfodsundersøgelsen"?

- Jeg har kendt Peder Fredricson siden 80'erne. Vi er gode venner, og jeg har fulgt hans karriere på tæt hold både sportsligt og veterinært. Da han begyndte at tale om, at han gerne ville prøve at have en af sine topheste til at gå uden sko, tænkte jeg: "Nå, det er en typisk Peder-idé". Jeg må indrømme, at jeg var ret skeptisk.

- Så begyndte Peder at konkurrere hestene uden sko, og jeg kunne se, at de trivedes og bevægede sig meget mere let, og desuden følte han også, at de fik færre skader. Peder syntes, det var mærkeligt med så lidt medieopmærksomhed omkring den ændring, han havde foretaget, selvom det, efter vores mening, var ret revolutionerende.

- Jeg syntes, det var meget spændende, især hans helbredsmæssige oplevelser. Så jeg kontaktede professor Lars Roepstorff på SLU for at se, om det var muligt at lave en eller anden form for videnskabelig undersøgelse. Det var lige inden OL, og jeg skrev også et brev til Agrias administrerende direktør, Agnes Fabricius, med en kort projektbeskrivelse. Hun var på ferie, men reagerede umiddelbart efter OL, hvor Peder tog både holdguld og individuel medalje, og svarede at: "Agria er på".

Har du før i din dyrlægekarriere tænkt på det her med at ride med og uden sko?

- Faktisk ikke. For mig har det været en selvfølge at hestene går med sko. Jeg har nok haft den fordom, at det er en bestemt kategori af ryttere, der rider uden sko, og at det ikke fungerer på topniveau. Det lå ikke i kortene, at en professionel, skulle tage skoene af sin hest.

- Det var modigt af Peder at tage dette skridt, særligt med sine allerbedste heste. Han sagde noget klogt, som jeg har tænkt meget over, nemlig at man ofte hører snak om, hvilke heste der kan gå uden sko, og at det ikke er for alle. Men han vil vende det om og sige, hvem kan ikke rides uden sko? Det er normen, at heste går med jernsko. I stedet skulle vi måske spørge os selv, i hvilke situationer og til hvilke aktiviteter de har brug for skoene.

Hvilken fase er studiet i lige nu?

- Vi er midt i interviewfasen, som handler om at indsamle baggrundsinfo, så vi kan lave de bedst mulige målinger, når vi når dertil. (Læs mere om studiets opbygning her). Det, vi gennemfører nu, er dybdegående interviews med erfarne fagfolk, der udvælges efter et videnskabeligt mønster. Det kan for eksempel være landsholdsdyrlæger, ryttere og beslagsmede.

Er der dukket noget interessant op indtil videre?

- Interessante oplevelser og anekdoter dukker op hele tiden. Mange af de interviewede fortæller om konkrete sager; de har måske prøvet at tage skoene af en bestemt hest og har været overraskede over at: "Wow, det virker faktisk”.

- Flere interviewpersoner peger på, at hestens hov med evolutionen gennem mange tusinde år har udviklet sig til det optimale redskab for stødabsorbering og greb. Hvis vi lægger en jernsko på, forhindrer vi måske noget i måden, hoven virker på? Generelt er folk positive over for projektet, men der er mange meninger, så vi håber, at studiet kan lære os endnu mere.

- Vi må heller ikke glemme, at mange heste har brug for sko. Det kan være pga. deres hornkvalitet, eller hvilket underlag de arbejder på.

Når nu vi taler om slitage, hører man nogle gange, at heste, der går uden sko, får tapet deres hove under konkurrence. Er det korrekt?

- Nej, det er ikke korrekt. Men da Peder begyndte at ride hestene uden sko, havde han en periode, hvor han puttede tape på hovene som forstærkning, lidt ligesom man kan gøre på føl, indtil de vænnede sig til det. Når hovene var hærdet, stoppede han med at bruge tape, det er kun noget, man gør på ømtåede heste i en overgangsperiode.

Hvornår vil du sige, det er nødvendigt at have sko på hesten?

- Hvis man rider på græs, kan det blive nødvendigt at lægge en let sko på for at kunne sætte mordax i. Hvis hestene kun sprang på en lige bane, havde de nok klaret det uden, men det kan blive glat i svingene.

- Derudover kan nogle heste have brug for beskyttelse mod slid, hvis de rides meget udenfor på hårde overflader. Beskyttelsen kan være enten sko eller rideboots. Alle Peders heste går uden sko, og de rides meget udenfor, for eksempel på naturbanen. Nogle gange kan de, der er lidt ømtåede, få boots på, når de trænes på grusveje og lignende.

Bør man give mordax på på folden, hvis det er glat?

- Jeg ved, at Peder har haft sine heste til at gå uden sko på folden hele vinteren. Og mine heste har faktisk også gået uden sko – nu bor vi selv i Skåne, men selv her har underlaget vekslet mellem sne, frost og våd jord. Det har været nemmere at håndtere, fordi vi ikke har skulle give mordax på, og vi er sluppet for klamper i hovene.

- Det er mindre glat for hesten at gå uden sko, end hvis den har sko uden mordax på. Mordax giver dog stadig det bedste greb. Så hvis græsset er virkelig glat, så hesten risikerer at glide og skade sig selv, så skal den selvfølgelig have mordax på.

Hvordan ser din rolle i studiet ud fremadrettet?

- Tanken er, at vi i teamet, når vi har samlet interviewene, vil fastslå, hvilke anatomiske strukturer hos hestene vi vil fokusere på i forhold til målingerne. Er det hovleddet, gaffelbåndet eller noget helt andet andet, vi vil måle skoenes påvirkning på? Det er ikke muligt at kigge på alt på samme tid. Højhastighedsfilm genererer enorme mængder data, så man bliver nødt til at vælge.

- Vi sætter alt det tekniske udstyr op på Grevlundagården sidst på foråret og laver så målinger, hvor heste både med og uden sko springer og rides på lige og buet spor. Lars Roepstorff har spidskompetencen der, jeg er med og støtter praktisk.

Hvad håber du, det vil føre til?

- Jeg er især nysgerrig på barfodskonceptet fra et veterinært perspektiv, dvs. når det kommer til hestesundhedsaspektet. Vi skal lære mere om, hvordan hoven fungerer i bevægelse og under belastning, og hvordan mekanikken påvirkes af sko. Denne ene undersøgelse vil ikke være i stand til at give alle svarene, men at rejse spørgsmålene er vigtigt i sig selv. Det får flere og flere til at begynde at tænke.

Har du nogen bekymringer?

- Det er vigtigt, at vi opbygger viden og erfaring om, hvordan en hov uden sko skal håndteres, og hvordan man gradvist tilvænner hesten. At tage skoene af en hest og sige "tak og hej" er ikke optimalt, uerfarne hesteejere har brug for nogen til at "holde dem i hånden", nogen der kan guide dem. Så skal hjælpemidlerne udvikles, så der er gode "hjemmesko" og lignende, man kan bruge. For eksempel, hvis en hest bliver lidt ømtået på et bestemt underlag.

- Samtidig er der meget snak om naturligt hestehold. Heste er født uden sko, og de fleste har levet deres første tre år uden. I løbet af den tid har de løbet en del. Vi skal simpelthen være nysgerrige og søge viden om, hvad der er bedst for hestene og så dele det videre på en gennemsigtig måde. Uden at det bliver dogmatisk.

Deltagere i "En undersøgelse af bevægelser og kræfter med og uden sko"

• Lars Roepstorff, forsker og professor ved Institut for Anatomi, Fysiologi og Biokemi ved Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU).
• Peder Fredricson, der i skrivende stund er verdens nummer et i springning, og som de seneste år har trænet og konkurreret på højeste niveau uden sko på hestene. Dette med positive oplevelser.
• Staffan Lidbeck, dyrlæge på Löberöds Hesteklinik.
• Undersøgelsen er udført i samarbejde med Agria Dyreforsikring.
  "Agria har i flere år bestræbt sig på at mindske risikoen for, at heste bliver halte. Nu går vi med i et nyt studie sammen med et drømmehold inden for hesteviden. Jeg har store forhåbninger til, at resultaterne på sigt kan komme flere heste og hesteejere til gode”, siger Agnes Fabricius, administrerende direktør i Agria Dyreforsikring i Sverige og initiativtager til vidensprojektet #stophalthed.

Lars Roepstorff, Staffan Lidbeck, Agnes Fabricius og Peder Fredricson.