Sorgmodeller
Gennem tiden har der været forskellige måder at forstå sorgprocessen på. Mange kender de gamle forståelser af sorg. De gik ud på, at man skulle igennem bestemte faser og følelsesmæssige opgaver (”sorgarbejde”), fx gå fra benægtelse/vrede over længsel/fortvivlelse til bearbejdning, accept og forløsning. Formodningen var, at man skulle igennem disse faser af sorgarbejde, før man kunne begynde at genopbygge sit liv og knytte nye bånd.
De følelser, de gamle teorier beskrev, kan sagtens forekomme. Men man behøver ikke have dem alle eller i den rækkefølge. I dag er forestillingen om faser afløst af teorier om sorg som dynamiske processer, der kan variere fra person til person. To-sporsmodellen af hollandske Margaret Strobe og Henk Schut er særligt anerkendt.
Modellen siger, at sorg har to sideløbende spor, et tabsorienteret og et genopbygningsorienteret. Det tabsorienterede spor rummer følelser som fortvivlelse og længsel efter den, man har mistet, mens det genopbyggende spor handler om håndtering af praktiske livsændringer efter tabet.
Sorgprocessen svinger imellem de to spor. Ofte starter man mest i det tabsorienterede spor og svinger med tiden oftere og længere til det genopbyggende. Men man skal ikke igennem bestemte følelser eller faser, før man kan begynde at orientere sig mod andre og fremtiden. Modellen forventer heller ikke, at sorgprocessen ender med at kappe alle bånd til den døde, men blot at ”besøgene” i det tabsorienterede spor med tiden bliver sjældnere, og at den mistede får en ændret plads i ens liv, herunder minder, man kan glædes over.
Vi ved i dag også, at der er store forskelle afhængigt af personen, tabet og konteksten. For eksempel er det mest oplagt for nogle mennesker at håndtere deres sorg ved at dykke ned i følelserne, mens det for andre føles mere rigtigt at fokusere på fremtiden. Man skal helst kunne svinge imellem de to spor, men ikke alle har samme behov i begge spor. Det kan være vigtigt at vide i familier, så man undgår at tro, at hinanden sørger ”forkert” (eller slet ikke sørger), hvis man har forskellig håndtering af de to spor.
Tilknytning og sorg
Sorg over tab af et dyr er ikke så forskellig fra sorg over tab af et menneske, som man måske tror. Studier har fundet nogenlunde samme intensitet af sorg, som når man mister en person. Arten af dem, man mister, er mindre vigtig end hvilket bånd, man havde til dem.
Tilknytningen (båndet) mellem fx hund og ejer bygger på psykologiske og adfærdsmæssige mønstre, der også kendes fra båndet mellem børn og forældre tidligt i livet og mellem nære venner i voksenlivet. Der ser også ud til at være ligheder i hormonsystemer og hjerneaktivitet.
Mønstrene er opstået, fordi hverken mennesker eller andre pattedyr kan overleve efter fødslen, medmindre nogen giver dem mad og omsorg. Derfor er barnet/ungen født til at kunne søge mad og tryghed hos sin omsorgsgiver, og omsorgsgiveren har normalt en tilsvarende trang til at hjælpe barnet/ungen og oplever glæde og tilfredsstillelse, når det lykkes.
Det centrale er, at parterne oplever glæde og tryghed ved hinandens nærhed, og at tvungen adskillelse er frustrerende. Man taler om, at forældre er en ”sikker base og tryg havn" for det lille barn, og senere kan venner og kærester være det for hinanden. Man er mere modig og selvtillidsfuld, når man har en sikker base, og når noget går galt, søger man til den trygge havn for trøst og genopbygning. I voksenlivet kan fx venner have begge roller for hinanden, så man er omsorgsgiver eller omsorgsmodtager på skift, afhængigt af behovet. Båndet til dyr kan være af samme art.
I familier med dyr har et (eller flere) af familiens mennesker rollen som omsorgsgiver for dyret. Når båndet er stærkt, opfatter dyret sit menneske som en tryg havn, der sikrer dets velbefindende, og mennesket oplever trang til at være en god omsorgsgiver og glæde, når det lykkes. Rollen som omsorgsgiver er meningsfuld og ofte meget vigtig for mennesker.
Desuden har forskning vist, at familiedyr også kan have den omvendte rolle for deres mennesker – altså at mennesker også kan se dyret som deres ”trygge havn”, der giver trøst og følelse af sikkerhed. Vi ved ikke, hvad dyret tænker, men familiedyr reagerer ofte på uro og stærke følelser hos deres mennesker med adfærd, der føles beroligende eller trøstende. Og vi ved fra undersøgelser blandt hundeejere, at mange søger netop hunden, når de er kede af det eller oplever modgang. Her bruger mennesket altså dyret som sin trygge havn.
Man mister både nogen og noget
Når nogen dør, mister man to ting: Et konkret individ og nogle praktiske funktioner. Det gælder uanset, om den døde er et menneske eller et familiedyr.
De funktioner, den døde havde for en, kan der måske findes nye løsninger for (jf. genopbygningssporet), men det konkrete individ, der var en del af ens livshistorie, kan ikke genskabes.
Hvis man havde et følelsesmæssigt bånd til den døde, er oplevelsen af uerstattelighed tydelig. Man havde en fælles historie, som nu er endegyldigt afsluttet. Selvom man måske kan få nye (venner, kærester, dyr), bliver det aldrig den historie, der fortsætter. Det tabsorienterede spors mange følelser handler i høj grad om dette. Det er ikke et problem, der kan løses, kun et tab, der kan sørges over, og hvis man havde et følelsesmæssigt bånd til den døde, gør det ondt.
Funktionerne varierer derimod, afhængigt af, hvem der er død. Mennesker, man er knyttet til, har nogle funktioner i ens liv, små og store, som nu mangler. Et mistet menneske stod måske for madlavning i hverdagen eller var den ven, der hjalp med computere eller tog med i biografen. Et familiedyr kan have været den, der altid var glad, når man kom hjem, den der var tilgængelig for samvær og nus, og den, der gav adgang til fællesskaber med andre mennesker i interessegrupper, rideklubben, til hundetræning eller at møde andre på gåturen.
Både dyr og mennesker kan have været en tryg havn, altså nogen man altid kunne gå til og føle sig velkommen hos. Dem, man lever sammen med, udgør desuden mønstret i hverdagen, og deres død bryder mange rutiner, som samtidig bliver mange påmindelser om det tabte.
Forslag til videre læsning
Kilderne kan tilgås gratis, men kræver evt. at man opretter et login.
Guldin, M.-B. (2010). De store teoriers fald. Træk af sorgteori gennem tiden. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund (12), 155-173. https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/2961/2549
Hansen, T. G. B., & Nielsen, L. M. (2018). Sorg efter tab af selskabsdyr.
Psyke & Logos, 39(1), 127-143. https://doi.org/https://doi.org/10.7146/pl.v39i1.112168
Vil du læse flere artikler om aflivning og sorg?
Så kan du dykke ned i vores univers: Det sidste kram, der netop handler om at skulle sige farvel til sin bedste dyreven.
Hvis du har forsikring hos Agria, så kontakt os for information og vejledning angående din dyrs forsikring og eventuelle dokumentationskrav.