Chalotte Glintborg
Ph.d. i psykologi og lektor i rehabiliteringspsykologi på Aalborg Universitet. Hun har gennem hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med voksne i risiko for marginalisering, både som direkte klientkontakt og efterhånden med tiltagende ledelses- og videns- og forskningsproducerende funktioner. Har gennemført den 2-årige uddannelse som adfærdsrådgiver ved Hund & Træning og driver privat virksomheden ”Team up med din hund”, der tilbyder træning og adfærdsrådgivning.
Diana Chong
Uddannet ved Norges Veterinærhøgskole. Har været i praktik hos Mälaren Hästklinikk og arbejdet på Husaby Hästklinikk i Sverige. Har deltaget i flere efteruddannelseskurser om heste gennem VetPD og ISELP. Har nu egen hestepraksis samt arbejder som hestedyrlæge for Agria i Norge.
Kristine Jensen de López
professor i udviklingspsykologi ved Aalborg Universitet. Har bl.a. forsket i sorg og i børn og unge, der vokser op med et skjult handikap eller risikerer eksklusion af sociale fællesskaber. Hendes baggrund ift. dyr er som rytter og mor i en familie med kæledyr. Hun rådgiver CHAP's hotline-team om sorg-støtte til børn og råd til deres forældre.
Sara Solheim
Uddannet ved Norges Veterinærhøgskole. Har arbejdet flere år som dyrlæge på smådyrklinikker i Oslo, Drammen og på Sørlandet. Har også arbejdet i Mattilsynet med dyrevelfærd, dyresundhed og import/eksport. Arbejder nu hos VetLabs med CT- og MR-undersøgelser af dyr, hos Hjemmeavlivning og som konsulent for Agria i Norge.
Tia G. B. Hansen
Psykolog, ph.d., lektor ved Aalborg Universitet og leder af Center for Human Animal Psychology. Hun har interesseret sig for dyr hele livet, for videnskabelig psykologi halvdelen af det, og for kombinationen de sidste 10-15 år. Har derved set den internationale menneske-dyr-forskning udvikle sig fra næsten ingenting til et stort, dynamisk felt. Er medstifter af Dansk Psykologforenings netværk om dyreassisteret intervention og optaget af at udvikle kvalificeringsmuligheder for dansk praksis på området.
Besøg universet Det sidste kram på vores side, hvis du har eller måske snart skal sige farvel til din bedste dyreven.